“Ekstremisme, radikalisering, sympatisør, social kontrol “
Mikael Hertig at
Jeg er blevt bedt om at uddybe en kommentar på Facebook. Jeg skrev kort, at jeg er sympatisør, ekstremist, radikaliseret. Men md adressen “demokrati”..
Ethvert samfund har sine normer, sit værdigrundlag. Et sindrigt system med strafferetten i den ene ende og blidere normer med tilhørende små belønninger og straffe lærer folk at tilpasse sig. Det handler om småring og om stærre former., Normer er regler om, hvordan vi omgås hinanden i skoleklassen, i trafikken, i familien.
Social kontrol findes i Danmark for sig. Hilseregler, opførsel i S-tog, trafik, supermarked osv.
Forventningerne til os i forskellige situationer kan deles op i roller og normer. Det er ikke ligegyldigt, om man er lærer eller elev i skileklassen. Begge dele udspringer af forventninger til personer i forskellige situationer.
Overholdelse af dele af normerne er vigtige for samfundets funktion. Så social kontrol er et nødvendig i Danmark.
Det gode værdigrundlag er stiltirende forudsat
Det er typisk for denne tid, at vores oplevelse af sammenhængskraften i samfundet bygger på værdier, vi bilder os ind, at vii er enige om. Vi tror, vi er enige om, hvad det absolutte plusord “demokrati” indebærer. Er den kollektiv, eller er den individualistisk og hvordan. Er domstolene i realiteten så fritstående og uafhængige, som de kan være? Er vi derhenne, hvor den reelle magt ligger hos folketinget og regeringen?
Et hvilket som helst socialt system bygger på tilstedeværelsen af et fælles sæt af normer. Nogle er skrevne i form af love, andre er uskrevne. Plejer lever, og Gud ske lov for det. Vanerne er indlejrede i vores omgangsformer, så vi ikke i dagligdagen behøver ofre dem stor omtanke og indlæring. “Kultur er vaner”, skrev Hartvig Frisch.
Social kontrol er det system til opretholdelse af norme gennem belønning og straf (sanktioner) , der får hverdagen til at fungere så gnidningsløst som muligt.
Når der kommer folk af anden herkomst kommer hertil med en anden kulturbaggrund. Derfor er deres normer og roller også anderledes. Nogle af sammenstødene mellem danske normer og tilrejsendes normer er simple:
Strafferetten for forbrydelser gælder i Danmark. Mord, vold, voldtægt, tyveri ,bedrageri etc. gælder for alle.
Uden for disse regler foregår der over årene, ikke mindst gennem arbejde og skolegang, en glidendegradvis tilpasning fra de normer, de kom hertil med, til mere danske normer.
Men tilpasningen bliver ikke nødvendigvis komplet. Oh jo mere vi diskriminerer herboende folk med fremmed fremtoning, etnicitet eller tro, des mere jages de pågældende formentlig tilbage til den kultur og de normer, de er vokset op med, før de kom hertil-.
Den danske fremstillling af normsammenstødene er præget af en udemokratisk tankegang. Navnlig, hvis målet er integration og ikke assimilation. Ved assimilation forstås, at enhver oprindeligt indrejsende og vedkommendes børn skal lære at tænke som oprindelige danskere.
I strafferetten har vi fået udviklet et geometrisk sprogbrug. Her står den sunde rigtige dansker, de rbekender sig til nogle postulerede “danske værdier. De danske værdier er i centrum, men nævnes ikke. Men afstandenfra dette centrum udtrykkes geometrisk. Bevægelsen fra dartskivens centrum mod yderkanten beskrives som radikalisering. De, der er for noget andet, er ekstremister. og holdningerne kaldes ekstremistiske. Sproget viser, at hvis man er i midten af skiven, bruges disse regler ikke.
I det almindelige politiske sprog taler man “social kontrol”, som om det udelukkende er noget, der foregår i andre miljøer.
Det hedder aldrig “forkert social kontrol”, og oiverholdelse af danske normer omtales aldrig som “social kontrol”.
Mit opslag prøver at gøre op med den sprogbrug For humanistiske, demokratisk værdier er jo, bilder jeg mid ind, lige nøjagtigt midten af skiven. Jeg tror, de “danske værdier” har med humanisme og demokrati at gøre.
Hvis der er overensstemmelse mellem de almindelige (tror jeg) danske normer, så kan man jo ikke være ekstremist, sympatisør osv. Vel?
Privat seniorforsker, cand. scient., pol Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskid 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist