Dybbøl Kirke set fra Syd
Mikael Hertig fioro 2025
Dybbøl Kirke er senromansk 1Se Trap Danmark 6. udg. 17, 323 f og er formnéntlig fra første halvdel af det 13. århundrede Læs her I Danmark er 1700-1800 gamle middelalderkirker i brug, og man kan sige, at Dybbøl Kirke bare er een af dem. Den simple grund til at jeg har et særligt forhold til Dybbøl Kirke er bare, at der kommer jeg ret ofte. Jeg er nemlig kirkegænger, og der blev jeg konfirmeret som 73-årig på den sidste Store Bededagsaften.
Jeg bor ikke i Dybbøl Sogn, men jeg har løst sognebånd til en af præsterne, Malen Freksen. Hende lærte jeg at kende som sognepræst Notmark, hvor hun var kendt for altid at trække fulde huse på grund af sit store nærvær, sit levende sprog og sin udstråling.
Hvis man skulle vælge et år og en dag at fejre Dyvbbøl Kirkes 800 års fødelsdag på, kunne det passende være fx 1. søndagi Advent 2025.
Da jeg hørte på en disputatsforelæggelse på Aarhus Universitet engang i 1970’erne sagde en af opponenterne: “Der er meget godt og meget nyt i det store værk, vi her præsenteres for. Men det er et gennemgående problem, at det nye ikke er godt, og at det gode ikke er nyt.”
Jeg har det modsat med kirken. Ikke alene er højmessen mobilfrizone, den er også ny hver gang, selv om der slides løs på oldgamle tekster og ret gamle ritualer. Faktisk er den forbavsende ny, nærværende, tålmodig. Den bilder sig ikke noget ind.
Hvis du læser teksten nedenfor, som er et polemisk indlæg imod “Humanistisk Samfund”, der som erklæret “ikketroende” vil have anerkendelse som et trossamfund, så læser du sådan omtrent, hvor jeg har min tro. Du kan også læse artiklen for sig her.
Murene er opført fortrinsvis i munkesten, og som mange kirker er yder- og indervægge kalkede hvide.
Indgang tiil våbenhuset i Dybbøl Kirke
Juli 2025 Mikael Hertig Bemærk de runde buer og gtanitsøjlen
På vej ind til gudstjenesten får du lige salmebogen udleveret. Du ved sikkert, den eksisterer.
Men den er stort det den samme, som den hele tiden har været. Der er kommet nye salmer til, og måske er nogle pillet ud.
Jeg forestiller mig, at det der med at få lov til at sidde ned på kirkebænke er noget, der på et eller andet tidspunkt er blevet indført. Artiklen her skriver 1400-tallet.
Rummet i Dybbøl Kirke ser sådan ud fra alteret:
Dybbøl Kirke, set fra alteret mod Våbenhuset/Indgangen. Mikael Hertig foto, juli 2020.
En middelalderkirke som Dybbøl Kirke undergår med tiden forandringer. Tårnet er bygget senere, og jeg antager det for givet, at vinduerne er hugget større og er blevet forsynet med spidse afslutninger foroven i en slags gotisk stil.
Deltagelse i højmessen kræver tilstedeværelse. Men der er altså også tid til om ikke at falde i staver, så dog at nyde rummet, høre præsen og synge med på salmerne.
Lysindfald ved koret, Dybbøl Kirke
Døbefonten i Dybbøl Kirke
Døbefonten i Dybbøl Kirke
MH foto 2025
Jeg har lige så lidt forstand på døbefonte som giraffer har på rygsvømning. Hvad jeg skriver her, er derfor sådan set om ikke fri fantasi, så dog mere gætværk ind ekspertise
Jeg forestiller mig, at der i mange gamle middelalderkirker står døbefonte, der minder om den, du kan se her.-
Ligesom bygningen er den blevet til uden tegninger, men på basis af kendskab til geometri og trigonemetri ( Du ved, oprejsning af den vinkelrette, cosinus og sinus, hypotenusen osv.) Denne blanding af kunstnerisk dygtighed, fantasi, matematisk viden og indsigt dementerer enhver fordom om, at i middelalderen – godt nok uden smartphone og atomkraft – var folk ret uvidende og dumme. Kirken er bygget over generationer med stor tålmodighed. Det samme er døbefonten, der er hugget i hånden med meget større tålmodighed end den, du hører, når du ringer Til Yousee.
Døbefonten ser ud til at bestå af to dele, hvor den ene sten er mere gråsort end den anden. Dåb har formentlig i tidligere tider været gennemført, så dåbsbarnet blev nedsænket med hele kroppen i kold vand modsat nutidens tørdåb, hvor barnet får en lille hulhånd lunkent vand enten som dryp eller lidt mere i hovedet, hvorefter det tørres af straks af efter,. Dåbsfadet ser ud til at være udført i messing og hører altså en ret moderne tid til.
Jeg foresiller mig, at sjasket fra den gamle våddåb måske kan have sat sig mellem den øverste del og foden nedenunder, hvorimiod det mørke under dåbsfadet skyldes nutidens dåbshandlinger.
Dekorationerne er meget fint udført arbejde, og da jeg ikke er kender, vil jeg ikke kloge mig ret meget på, hvad de viser.
Øverste del af d
øbefonten i Dybbøl Kirke
MH foto 2025
_______________________________________________________________________________________________
De ikke troendes tro – om Humanistisk (ikke-Tros) Samfund
Kalkmaleri, Dybbøl Kirke
De ikke-troendes tro
og hvad de ikke-troende tror om de troendes tro
”Vi venter på Jesu snarlige genkomst. Der afgår bus fra Rutebilstaionen lørdag klokken 13, og vi mødes i forsamlingshuset i Års klokken 14.”
Humanistisk Samfund (forkortet her: HS)
Der findes forskellige ikke-tros-retninger. En af dem hedder Humanistisk Samfund (HS). Det skriver Karin Liltorp (MF) om i ønsket om at få anerkendt HS som trossamfund for ikke-troende. (J-P ) Anerkendte trossamfund får skattefrihed og andre fortdele.
Det rejser spørgmålet om, hvad det er, Humanistisk Samfund ikke tror på.
Ikke-trossamfundet tror efter sit eget udsagn på pluralisme (ligestilling mellem livssyn, (også racistiske?)) og afviser det ”overnaturlige”. Det ser udtil – modsætningsvis konkluderet, at HS ser folkekirken som en klub for overtroende?
HS forestiller sig måske, at vi i Folkekirken bilder os ind, at jomfrufødsler, genopstandelse og himmelfart skulle have eksisteret som fysisk virkelighed, om ikke lige nu, så en gang i fortiden.
Der findes i folkekirken nok nogle, der tror på engle, himmelfart og jomfrufødsler i som fysiske begivenheder. Men næppe ret mange.
De af os, der har oplevet kærlighed i alle mulige og umulige udgaver, med og uden sex, til børnene osv. ved, at kærlighed findes.
Spørgsmålet er, hvilken virkelighed kærligheden findes i? Ligesom sjælen ikke har hjemsted i kroppen eksisterer kærligheden i en anden kategori. Myterne skal forstås som fortællinger om livet og døden, kærligheden og hadet, livets mening som noget, vi ikke selv skaber alene, men sammen med andre, og som lever i ubegribeligheden, udenfor selvkontrollens sfære.
I Dybbøl kirke stå der en gammel romansk døbefont. I kirken er børn,ved den blevet døbt, par blevet gift, de gamle begravet gennem 700 år. Granitdøbefonten er hugget i hånden med fine dekorationer og ikke mindst stor tålmodighed.
Ved hver barnedåb spekulerer jeg på, hvem jeg er i et historisk perspektiv. Jeg får kærlighedens huskekage, og centrum i rummet og tiden flytter udenfor op opløses i en kærlig evighed, hvor jeg er et lille, ikke helt ubetydeligt fnug, fordi jeg som far og bedstefar har bragt livet lidt videre.
Det er fint, at HSer fælles for nogle mennesker med samme tro eller ikke-tro.
Foreningen præsenterer sig selv således:
”Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede.”
Er HS identitetsskaber for dem, der ser tro på noget ikke-overnaturligt, og som er pluralistisk, ligestillet? HS tror næppe selv, at dets ikke-trosforestilling svarer til folkekirkens, hvor alle er lige overfor Gud.
”Overtroen karakteriserer folkekirken? ” Det gør den ikke. Så det at være jordnær er et grundvilkår for alle.
Folkekirken stiller ikke krav til medlemmernes tro. Tro kan ikke måles i kilo eller løbende meter. Kirken er i sit hele væsen bredtfavnende og ikke-eksklusiv.
Hvad anser HS for overnaturligt sammenlignet med, hvad jeg oplever om samme emne? Jeg kan ikke se nogen forskel, bortset fra, at min tro ikke er noget særligt, sammenlignet med alle andres.
.
Jeg har ikke mødt nogen, der forkaster Big Bang og tror, at verden blev skabt af Gud på syv dage. Den del af den naturvidenskabelige viden, der fremtræder som gangbar og accepteret videnskabelig viden, skiller os ikke. Tro for sig, viden for sig.
Er tro ikke bare noget mennesker selv har fundet på?
Jo! Mon ikke vi skal have fat i Immanuel Kant, der inddeler vores tankeunivers i kategorier: matematikken, alfabetet, sproget, den videnskabelige metode, beskrivelser af den fysiske verden, vi lever i, findes ikke selv i deN.. På samme måde er troen også en kategori. Ind i kategoriernes begrebsverden med den.
Det smukke ved HS er det humanistiske værdigrundlag. Men hvis den særlige identitet er bundet til en falsk, at folkekirkelig tro skulle bygge på absurd overtro, så er HS ude i en vildfarelse. Tilbage står måske kun oplevelsen af sig selv som noget særligt i kraft af sin ikke-tro?
Ellers er I så velkomne i folkekirken, hvor vi savner Jer. Tag bare Jeres identitet med. Der er endnu få ledige pladser
Fodnoter
- 1Se Trap Danmark 6. udg. 17, 323 f
Privat seniorforsker, cand. scient. pol. Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskud 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist