Resumé
Abstract
1.1 Indledning
Denne artikel handler om retssikkerhed ved administrativ familieadskillelse i Danmark – og også en lille bitte smule i Grønland. Det emne er dækket i mange andre artikler. Forskellen er enkel: Her er udgangspunktet det menneskeretlige udgangspunkt om fair rettergang.
Fokus er ikke så meget rettet mod den enkelte anbringelse som mod det danske og det grønlandske system, der på samfundets vegne søger at sikre børn en god tilværelse i efter omstændighederne så trygge omgivelser som praktisk muligt. Hvor den almindelige danske forvaltningsret tildeler den offentlige forvaltningsmyndighed retten til i henhold til gældende lov at træffe og fuldbyrde afgørelser
Hensigten er at holde det danske system til varetagelsen af familieadskillelser op imod de grundlæggende retsidealer og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s Børnekonvention sammenholdt med de universelt betonede principper, der gælder i henhold til dansk forfatnings- og forvaltningsret i almindelighed, kan man udskille en særlig slags sager – nemlig dem, der er omfattet af EMRK’s artikel 6. Det handler om det, der i fagsproget hedder “tvangsforanstaltninger udenfor strafferetsplejen“.
1.2. Metode
Da artiklens formål er at beskrive retssiikkerhed i en organisatorisk og retspolitisk sammenhæng, indgår der elementer af retssociologi og retspolitologi. Sigtet er analytisk – deskriptivt, og der indgår retskritisk og politologisk kritisk teori i fremstillingen.
Confirmation bias? I en artikel som denne, hvor forfatterens indstilling bygger på kliniske erfaringer med det danske system, som det opleves, er det sigtet i at bekræfte de påstande om manglende retssikkerhed, der næsten indgår som et forlods udgangspunkt. Svagheden er således en risiko for, at elementer, der kunne forsvare det nuværende systems hensigtsmæssigheder, underbetones eller udelades.
I den danske litteratur om familieadskillelsesret og retspolitik er der en del artikler, der forsvarer det nuværende systems indretning og virkemåde.
Det bliver nok kun til en lettere gennemgang af disse artikler, hvor rationalet søges beskrevet. Læseren bedes i denne ikke-fagfællebedømte artikel til en vis grad bære over med sådanne skævheder. Dog fremgår det, at hensigten er også her at give virkeligheden en mulighed for at spartke tilbage.
Dansk forfatningsret – grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK)
Med vedtagelsen af junigrundloven i 1953 ratificerede Danmark den europæiske menneskerettighedskonvention. Den blev inkorporeret som dansk lov i 1984. Justitsministeriet har udgivet en omfattende og detaljeret redegørelse for forskellen mellem en ratificeret og en inkorporeret konventions retlige gyldighed.
Privat seniorforsker, cand. scient., pol Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskid 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist