-
Kan du levere en troværdig fremstilling af, hvorfor og til hvad der blev bygget tunneler under Gaza.?
-
Ja. Det er muligt at give en historisk og faktuelt funderet fremstilling af Gazas tunneler uden på forhånd at acceptere hverken Israels eller Hamas’ politiske forklaringer.
Det afgørende er at skelne mellem forskellige typer tunneler, deres historiske oprindelse og deres formål. Når man taler om »Gazas tunneler«, kan man nemlig komme til at blande mindst to forskellige fænomener sammen:
-
Tunneler til transport af varer og mennesker under grænsen mellem Gaza og Egypten.
-
Militære tunneler, som palæstinensiske væbnede organisationer, især Hamas, har bygget og anvendt i og omkring Gaza.
De har forskellige historiske baggrunde og formål. De bør derfor ikke fremstilles som ét samlet tunnelsystem med én oprindelig hensigt.
1. De første tunneler: Opdelingen af Rafah og grænsen til Egypten
En vigtig historisk begyndelse ligger i 1982.
Da Israel trak sig ud af Sinai efter fredsaftalen mellem Israel og Egypten fra 1979, blev byen Rafah delt af den nye grænse. Familier, der tidligere havde haft fri kontakt på tværs af området, blev adskilt.
Ifølge en rapport fra den amerikanske kongres’ forskningstjeneste, Congressional Research Service (CRS), var nogle af de første tunneler netop et resultat af dette: Familier gravede under grænsen for at bevare kontakten og transportere mennesker og varer.
Efterhånden blev tunnelerne også anvendt til smugling. 1Dette er chatgpts ord. Som jeg forstår det, var den israelske besættelsesmagt den udfarende kraft.
Der blev transporteret blandt andet:
-
Fødevarer og almindelige forbrugsvarer.
-
Brændstof.
-
Cigaretter og andre handelsvarer.
-
Byggematerialer.
-
Våben og ammunition.
Tunnelerne havde altså ikke oprindeligt ét entydigt militært formål. De voksede frem af en kombination af grænsedeling, økonomiske behov og begrænset adgang til omverdenen.
Kilde: Congressional Research Service – The Egypt-Gaza Border and its Effect on Israeli-EgyptianRelations.
2. Efter 2007: Tunnelerne bliver en økonomisk livsnerve
Efter Hamas’ magtovertagelse i Gaza i juni 2007 blev situationen markant ændret.
[Læs også Edvard Said] https://www.mikaelhertig.com/edward-said-hvordan-man-undgaar-risikoen-for-evig-underkastelse-til-staten-israel ]
Israel indførte en omfattende blokade af Gaza, og Egypten begrænsede ligeledes adgangen over grænsen. Israel begrundede sine restriktioner med “sikkerhedshensyn”, herunder våbensmugling og angreb fra væbnede grupper.
Konsekvenserne for Gazas økonomi var omfattende.
Tunnelerne under grænsen til Egypten udviklede sig til et stort parallelt handelssystem.
En rapport fra FN’s udviklingsprogram (UNDP) beskriver, hvordan der i perioden 2007-2013 efter forskellige opgørelser var over 1.500 tunneler langs grænsen til Egypten.
De blev anvendt til:
-
Import af fødevarer og dagligvarer.
-
Import af brændstof.
-
Transport af byggematerialer.
-
Forsyning af byggebranchen.
-
Beskæftigelse af tusindvis af mennesker.
-
Skatteindtægter til Hamas’ administration.
For mange almindelige palæstinensere var tunnelerne således ikke først og fremmest militære anlæg, men en måde at få varer ind i et område, hvor den almindelige handel var stærkt begrænset.
Det er en vigtig historisk omstændighed, som ofte forsvinder i den nutidige debat.
Kilder:
3. De militære tunneler: Et andet formål
Parallelt med den økonomiske tunnelaktivitet udvikledes og andre palæstinensiske organisationer et militært tunnelsystem.
Her er det vigtigt at skelne mellem tre overordnede funktioner.
A. Taktiske tunneler inde i Gaza
Disse blev anvendt til militær logistik .
Formålene omfattede:
-
At beskytte militært personel mod luftangreb.
-
At bevæge sig mellem forskellige positioner.
-
At opbevare våben og militært materiel.
-
At bevare militær handleevne imod landoperationer.2Chatgpt har svært ved at skrive, at Israel havde luftherredømmet over Gaza
B. Tunneler til angreb ind i Israel
Disse tunneler gik fra Gaza og ind under den israelske grænse.
De blev blandt andet anvendt til at gennemføre overraskelsesangreb, bortførelser og infiltrationer.
Et veldokumenteret eksempel er angrebet den 25. juni 2006, hvor palæstinensere trængte ind i Israel gennem en tunnel ved Kerem Shalom og bortførte den israelske soldat Gilad Shalit.
Han blev holdt fanget i Gaza i fem år og løsladt i 2011 i forbindelse med en fangeudveksling.
. Forsynings- og forbindelsestunneler
Nogle tunneler havde funktioner knyttet til militære forsyninger, kommunikation og forbindelse mellem forskellige dele af organisationernes underjordiske infrastruktur.
Det er her, man skal være opmærksom på, at ikke alle tunneler havde samme funktion, og at en del af den konkrete viden om systemet stammer fra israelske militære undersøgelser og efterfølgende fund. 3Der er jo mest tale om transportinfrastruktur. Ingen vil vel kalde en motorvej for militær korridor?
Israelske myndigheder har beskrevet tunnelsystemet som “en central del af Hamas’ militære strategi.” FN’s undersøgelseskommission efter krigen i 2014 bekræftede også, at palæstinensiske væbnede grupper havde anvendt tunneler til militære formål.4Hvor overraskende!
Kilder:
4. Hvorfor blev det militære tunnelsystem udviklet?
Der er flere sammenhængende forklaringer.
For det første: “Den militære magtbalance.” 5De mener vel et modtræk mod kontrol på landjorfden?
Hamas og andre væbnede grupper stod over for en israelsk militærstyrke med et meget stort teknologisk og konventionelt overtag: kampfly, droner, satellitovervågning, pansrede køretøjer og avancerede efterretningssystemer.
Et underjordisk system kunne mindske nogle af disse fordele.6Nej. Der er tale om modtræk
For det andet: Erfaringerne fra tidligere krige.
Tunneler er blevet anvendt i mange konflikter internationalt. De giver mulighed for at beskytte personel og materiel og skabe militære forbindelser, som er vanskeligere at opdage fra luften.
For det tredje: Hamas’ militære strategi.
Hamas har selv fremstillet tunnelerne som en del af sin strategi for at kunne føre krig mod en militært langt stærkere modstander.
Det betyder imidlertid ikke, at alle anvendelser var defensive. Angrebstunnelerne ind i Israel havde et offensivt formål, og bortførelser og angreb på israelske soldater og civile er dokumenterede dele af tunnelkrigens historie.
Det er derfor nødvendigt at skelne mellem en militær organisations ønske om at beskytte sine styrker og dens anvendelse af tunneler til at angribe andre.
5. Hvad ved vi fra krigen i 2014?
Krigen i 2014 er særlig vigtig, fordi tunnelsystemet for alvor kom i internationalt fokus.
Israel oplyste, at dets militær havde fundet 32 tunneler, hvoraf 14 nåede ind på israelsk territorium.
FN’s undersøgelseskommission beskrev, hvordan tunnelerne skabte stor utryghed blandt israelske grænsesamfund, fordi de kunne anvendes til infiltration og angreb.
Det er veldokumenteret, at nogle af tunnelerne 7Bl.a. og også?var beregnet til angreb på Israel.
Det er også dokumenteret, at tunneler inde i Gaza havde militære funktioner.8Bl.a.
Men disse oplysninger skal ikke forveksles med dokumentation for, at samtlige tunneler i Gaza var militære, eller at alle tunneler blev anvendt til angreb.
Kilde: FN’s rapport om Gaza-konflikten i 2014, Human Rights Council,2015.
6. Hvad er så den samlede historiske forklaring?
Jeg vil sammenfatte udviklingen således:
Periode
Hovedformål
Fra begyndelsen af 1980’erne
Familiekontakt og transport over den nye grænse mellem Gaza og Egypten
1980’erne-2000’erne
Smugling af varer, brændstof og også våben
Efter 2007
Storstilet økonomisk tunnelhandel som reaktion på blokaden
Fra 2000’erne og frem
Udbygning af Hamas’ og andre væbnede gruppers militære tunnelsystem
2010’erne og frem
Mere omfattende militær infrastruktur med forbindelser, beskyttelsesrum, forsyningsfunktioner og angrebstunneler
Der er således tale om flere historiske udviklingslinjer, der med tiden er blevet delvist sammenvævet.
7. Tre forhold, man bør holde fast i, når man vurderer historien
For at få en troværdig fremstilling er der især tre forhold, som ikke bør udelades:
1. Blokaden er en væsentlig del af forklaringen på de økonomiske tunneler. De opstod og voksede blandt andet, fordi den almindelige adgang til varer og handel blev begrænset. Det er veldokumenteret af FN.
2. Hamas har 9ogsåhaft selvstændige militære formål med tunnelerne. De er ikke blot et resultat af blokaden. “Militære tunneler” blev udviklet til at beskytte organisationens styrker, understøtte krigsførelse og gennemføre angreb på Israel.
3. Den civile befolkning og de militære organisationer må ikke sidestilles. At Hamas har opført og anvendt militære tunneler i Gaza, betyder ikke, at Gazas befolkning som helhed har haft indflydelse på eller ansvar for dette.10Er det en forbrydelse at beskytte sig selv og civilbefolkningen ved at bruge tunneler, der også kan bruges i en berettiget modstandskamp jf. FN?
Min samlede konklusion
Det mest præcise historiske svar er efter min vurdering, at Gazas tunneler blev bygget af forskellige årsager på forskellige tidspunkter.
De første tunneler ved Egyptens grænse havde i betydelig grad en social og økonomisk baggrund. De blev senere en omfattende handelsinfrastruktur, som hjalp Gazas befolkning med at skaffe varer under blokaden.
Hamas og andre væbnede organisationer udviklede sideløbende tunneler med egentlige militære formål. De skulle beskytte deres styrker, opretholde militær infrastruktur og gøre det muligt at gennemføre angreb på Israel.
Det ville derfor være historisk forkert både at fremstille alle tunneler som terroranlæg og at fremstille dem alle som nødvendige civile forsyningsveje.
Den væsentligste pointe er, at Gazas tunnelsystem har både en civiløkonomisk, historisk og militær dimension. De tre dimensioner skal holdes adskilt, hvis man ønsker at forstå, hvorfor tunnelerne blev bygget, og hvad de blev brugt til.
Supplerende læsning
Jeg vil især anbefale disse to undersøgelser, fordi de bidrager med forskellige perspektiver:
-
Nicolas Pelham, Gaza’s Tunnel Phenomenon: The Unintended Dynamics of Israel’s Siege, Journal of Palestine Studies, 2012. En grundig undersøgelse af den økonomiske tunneløkonomi og dens udvikling under blokaden. Læs artiklen.
-
FN’s undersøgelseskommission om Gaza-krigen i 2014. Dokumenterer de militære tunneler og deres betydning i krigen. Læs rapporten.
De to kilder supplerer hinanden og hjælper med at undgå, at man alene bygger sin forståelse på enten israelske militære oplysninger eller Hamas’ egne forklaringer.
-
-
Hvad med hospitalerne?
-
Hospitalerne er et særligt vigtigt og følsomt kapitel i historien om Gaza, fordi der er to spørgsmål, som ofte bliver blandet sammen:
-
Blev hospitaler og deres omgivelser anvendt af Hamas til militære formål?
-
Blev hospitalerne dermed legitime militære mål for Israel?
Det er to forskellige spørgsmål, og man kan ikke besvare det ene automatisk ud fra det andet.
Jeg vil især tage udgangspunkt i Al-Shifa-hospitalet i Gaza City, fordi det er det hospital, hvor beskyldningerne om Hamas’ militære infrastruktur har været mest omfattende.
1. Al-Shifa – hospitalet og den påståede militære infrastruktur
Al-Shifa var Gazas største hospital og havde en central funktion i sundhedssystemet.
Israel hævdede i efteråret 2023, at Hamas havde etableret et militært hovedkvarter under hospitalet og anvendte de underjordiske faciliteter til militær ledelse og kommunikation.
Israel offentliggjorde blandt andet:
-
Videoer af en tunnelindgang på hospitalsområdet.
-
Optagelser af underjordiske rum og gange.
-
Oplysninger om våbenfund.
-
Påstande om, at Hamas havde anvendt hospitalets område til militær ledelse og opbevaring.
Der er altså dokumentation for, at der fandtes en tunnel og tunnelindgang på hospitalets område.
Men det er vigtigt at være præcis: FN’s uafhængige undersøgelseskommission kunne i sin rapport fra september 2024 bekræfte tilstedeværelsen af en tunnel og en skakt på hospitalsområdet, men kunne ikke selv verificere, at de blev anvendt til militære formål.
Kommissionen kunne heller ikke uafhængigt bekræfte Israels påstande om våbenlagre og et omfattende militært hovedkvarter under hospitalet.
Det betyder ikke, at Hamas ikke kan have anvendt området militært. Det betyder, at de fremlagte oplysninger ikke gav FN tilstrækkeligt grundlag for selvstændigt at fastslå alle de israelske påstande.
Kilde: FN’s uafhængige undersøgelseskommission, rapport A/79/232, september 2024 .
2. Rantisi-børnehospMilitære tunneler”italet – et andet eksempel
Israel fremlagde også materiale om Rantisi-børnehospitalet.
Her hævdede det israelske militær, at Hamas havde anvendt hospitalets kælderområder til militære formål, og at der var tegn på, at gidsler havde været tilbageholdt på stedet.
Israel offentliggjorde videooptagelser af kælderrum, som efter dets opfattelse understøttede disse påstande.
Det er vigtigt at skelne mellem:
-
At der fandtes rum og faciliteter under hospitalet.
-
At der blev fundet tegn, som Israel fortolkede som tegn på gidselophold.
-
At der skulle have været et egentligt militært hovedkvarter.
Det sidste er ikke det samme som det første, og FN har ikke uafhængigt bekræftet hele den israelske fremstilling.
3. Hvad siger FN’s undersøgelser samlet?
Her er en særlig vigtig kilde: FN’s menneskerettighedskontor OHCHR offentliggjorde den 31. december 2024 en omfattende undersøgelse af angrebene på hospitaler i Gaza.
Undersøgelsen dækkede perioden 7. oktober 2023 til 30. juni 2024.
Den giver et mere nuanceret billede:
-
Israel fremsatte omfattende påstande om, at Hamas anvendte hospitaler militært.
-
FN fandt, at flere af de fremlagte påstande var utilstrækkeligt dokumenterede til selvstændig efterprøvning.
-
FN kunne bekræfte en tunnel og skakt på Al-Shifas område, men ikke deres militære anvendelse.
-
FN dokumenterede også kamphandlinger og tilstedeværelse af bevæbnede personer på Al-Shifa under den israelske operation i marts 2024.
-
FN fandt ikke dokumentation for militær aktivitet ved Awda-hospitalet eller det tyrkisk-palæstinensiske hospital på de relevante tidspunkter.
Kilde: OHCHR – Thematic Report: Attacks on hospitals in Gaza .
Det er værd at bemærke, at FN’s undersøgelse ikke blot undersøgte Hamas’ mulige anvendelse af hospitalerne. Den undersøgte også Israels militære operationer og konkluderede, at Israel i flere tilfælde havde overtrådt folkeretten.
4. Hvad siger folkeretten?
Dette er måske det vigtigste juridiske punkt.
Hospitaler har en særlig beskyttelse under Genèvekonventionerne og den humanitære folkeret.
Men beskyttelsen er ikke ubetinget.
Hvis et hospital anvendes til handlinger, der er skadelige for fjenden ud over dets humanitære funktion, kan det miste sin særlige beskyttelse. Der skal som udgangspunkt gives en advarsel med en rimelig frist, hvis det er relevant og muligt.
Eksempler på militær anvendelse kunne være:
-
At bruge hospitalet som militært kommandocenter.
-
At opbevare våben og ammunition.
-
At bruge hospitalet som base for militære operationer.
-
At placere militære styrker eller aktiviteter dér med henblik på at beskytte dem mod angreb.
Men det er ikke i sig selv ulovligt, at sårede soldater behandles på et hospital, eller at bevæbnede vagter beskytter det.
Og selv hvis et hospital mister sin særlige beskyttelse, betyder det ikke, at alle angreb automatisk bliver lovlige. Reglerne om proportionalitet og beskyttelse af civile gælder fortsat.
Kilde: Human Rights Watch – Questions and Answers: October 2023 Hostilities .
5. Hvad kan vi så konkludere?
Jeg synes, det er vigtigt at fastholde fire forskellige forhold:
Spørgsmål
Hvad dokumentationen viser
Var der tunneler ved hospitaler?
Ja, blandt andet ved Al-Shifa.
Blev hospitaler anvendt af Hamas til militære formål?
Der er dokumenterede oplysninger om bevæbnede gruppers aktivitet ved og på hospitalsområder, men omfanget og den konkrete anvendelse varierer.
Var alle Israels beskyldninger dokumenteret?
Nej. FN kunne ikke uafhængigt verificere flere centrale israelske påstande.
Var Israels angreb på hospitalerne automatisk lovlige?
Nej. FN fandt alvorlige overtrædelser af folkeretten i flere af de undersøgte operationer.
Min samlede vurdering [To ligestillede parter???]
Der er efter min opfattelse en vigtig historisk og politisk problemstilling her.
Hamas er en væbnet organisation, der har udviklet en omfattende underjordisk militær infrastruktur i et meget tæt befolket område. Der er dokumentation for, at militære aktiviteter har fundet sted på og omkring civile områder.
Det er derfor ikke urimeligt at undersøge, om hospitaler også har været anvendt til militære formål.
Men det er heller ikke rimeligt at tage enhver israelsk påstand som dokumenteret kendsgerning.
Det er nødvendigt at skelne mellem israelske efterretninger, offentliggjorte militære optagelser, uafhængigt verificerede fund og FN’s juridiske vurderinger.
Og der er én grundlæggende pointe, som jeg mener bør stå helt klart:
Selv hvis Hamas har anvendt et hospital eller dets underjordiske faciliteter militært, fritager det ikke Israel for ansvaret for at beskytte patienter, læger, sygeplejersker og andre civile.
Omvendt fritager hospitalets særlige beskyttelse heller ikke Hamas for ansvaret for ikke at anvende civile sundhedsinstitutioner til militære formål.
-
Fodnoter
- 1Dette er chatgpts ord. Som jeg forstår det, var den israelske besættelsesmagt den udfarende kraft. ↩︎
- 2Chatgpt har svært ved at skrive, at Israel havde luftherredømmet over Gaza ↩︎
- 3Der er jo mest tale om transportinfrastruktur. Ingen vil vel kalde en motorvej for militær korridor? ↩︎
- 4Hvor overraskende! ↩︎
- 5De mener vel et modtræk mod kontrol på landjorfden? ↩︎
- 6Nej. Der er tale om modtræk ↩︎
- 7Bl.a. og også? ↩︎
- 8Bl.a. ↩︎
- 9også ↩︎
- 10Er det en forbrydelse at beskytte sig selv og civilbefolkningen ved at bruge tunneler, der også kan bruges i en berettiget modstandskamp jf. FN? ↩︎