Mitchells “jernhårde oligarkilov” og  demokratiets opløsning

Det her handler om de slæng, der opstår, når folk med magtpositionen beskytter sig i  samfund, der kalder sig demokratiske.

I Danmark har vi ‘repræsentativt demokrati’ modsat ‘direkte demokrati’. Vi vælger den formelle politiske ledelse til parlament og lokale råd i stedet for selv at deltage.

Som jeg forstår Mitchells værk er pointen, at der i ethvert hierarkisk system er en risiko for, at de valgte og kredsen omkring dem kommer til at udgøre et slæng eller et fåmandsvælde, et oligarki, og hvor de tilsidst snarere repræsenterer sig selv end den kreds af vælgere, de skulle repræsentere.

Mistænkeliggørelsen her er så oplagt, at den ikke engang nævnes som konspirationsteori. Som abstrakt begreb, forstås.. Istedet ses det nærmest som en lovmæssighed:  “Mitchells Jernhårde Oligarkilov” opfattes som deskriptiv virkelfghedsbeskrivelse, som demokratiets “Rose med den Indre Orm”.  Brutalt set har oligarkilovewn nærmest karakter af en kendsgerning: “Sådan er det bare” eller “Lev med det”.

Demokrati er et normativt begreb (noget man ønsker, stiler efter)- Demokrati er ikke nogen erhvervet tilstand, noget deskriptivt.

Demokrati er ikke noget vi har.  Ligegyldigt, hvor meget man pøser op med frie valg, parlamentarisme, osv. så er konstruktionen  et forsøg på at begrænse og inddæmme oligarkidannelser, ikke nogen eksisterende tilstand.

Om ikke andet .retter Ooligarkiloven opmærksomheden på, at “Demokrati” hører til på børsiden (ønskemåden, den weberske idealtype) og ikke er nogen tilstand, vi har.

Tanken bag den franske revolution om magtadskillelse var, at slæng i den lovgivende og dømmende mafgt  skulle have modspil i form af uafhængige domstole, der skulle forsvare det svage individ mod myndighedernes forgodtbefindende.
Sådan set har det historisk været en almindelig iagttagelse, at de, der sidder på magtpositioner, vil prøve at beskytte sig selv mod at miste dem til andre. Det var kernen i den franske uafhængighedserklæring at ville forhindre slæng og vilkårlig magtuføvelse

Når vore politiske partier forekommer topstyrede, så rejser det spørgsmplet om, hvad de skal med medlemmerne – om ikke de bare er i vejen? Inde på Christiansborg er politikere og deres håndgangne travlt aptaget af at formulere og føre politik. Indblanding fra medlemmer forstyrrer, uanset om indholdet er kvalificeret eller ej. Det kan jo opleves som kontroltab.

I det omfang, dele af et politisk partis top isolerer sig fra foreningen, når det drejer sig om deltagelse i politisk formulering, debat, sagkundskab udefra osv. kan det tages til udtryk for, at der er opstået et slæng. I den almindelige ledelses- og organisationsteori handler det om, at der bedst kan være gennemsigtighed, når der er god overensstemmelse mellem den formelle hierarkiske  ledelsesstruktur. Tager et slæng over, ved den enkelte aldrig, hvem der bestemmer, når det kommer til stykket, eller hvorfra vedkommende har fået sin magt.

 

Magtadskillelseslærens utilstrækkelighed.

Sisden den franske revolutions koncept om mafgtasdsklllelse  har

 

Forestillingen om det ikkehierarkiske ideal

Siden  den  berømte  SAS-direktør Jan Carlson med sloganet “riv pyramiderne ned”  leverede en ideologisk og energisk indsats mode den hierarkiske magt i det hele taget har der været forskellige bevægelser, og indsatser,, der gik i mod regelstyring, transparens og forsåvbidt også magtadskillelseslæren. som effektivt middel.

Bevægelsene bæe pæg af direkte demokati. Basis fo dsse bevægelse e en foveksling mellem nomativt og deskiptivct:  Ønsketænkninge, de fonægte tenensen til, at de skalbes hakkeodener i mennesk-gupper på stort set allle niveauer. Anser man det fo veldokumenteret, så kræver det mee end en holdningsbåret  ytring. Det kræve dokumentation, ikke holdning.  Jeg har aldig set sådan dokumentation.

 

Alf Ross og “Ret og retfærdighed”.

Der er forskel på retfærdighed og jura. Love e kodificerede norme med bindende karakter. Det bliver de naturligvis  ikke retfærdige af. Det e begyndelsen på en udlægning. Men magtadskillelseslæen har aldig i praksis virket effektivt. Der opstår slæng alle vegne.  Både på tvæs af og indeni oganisatione sætter slæng sig på magten.

Vi så det ved operationaliseringen af grundlovsbestemmelsen om dannelse af Forvaltningsdomstole, som stødte på  Grundlovlenss 63, stk 2 gik embedsvæket og muligvis ledende slæng kom på tværs.  Det tyder på modstand.

Magthaverne ønsker natuligvis ikke at slippe kontrol.

.Det se jo ud, som om demokratiets fundamentale magtadskillelseskoncept er helt utilstrækkeligt.