Hvad slås vi om?
Matador
Efter at have hørt en glimrende radioudsendelse sidder jeg, som inderst inde er en slags naiv pacifist, med en stor undren over krigens væsen. Er det drenge, der leger land?
Hvem er tilhænger af krig, sådan som princip?
Hvis man spørger i en forsamling, hvem der er tilhænger af krig som princip, bliver det svært at se bare én finger i vejret. Krig er drab, voltagne og smadrede befolkninger, traumer, lidelser og død,. Set fra et hjørne af himlen kunne det ligne en slags befolkningsreguleringsmekanisme, for der er ikke fra den kant nogen højere mening med de lidelser, uskyldige mennesker gennem krig udsættes for. Krig adskiller sig lidt fra menneskerettighed, næstekærlighed og sådan noget. Krig er grusom. Den bør helst undgås.
Ruiner i Ukraine, Borodyanka
Territoriet eller de mennesker, der bor der?
Ser man lidt væk fra Ukraine-krigen, men nøjes med at iagttage dansk grønlandspolitik indenfor rigsfællesskabet ( eller var det ridsfællesskabet) forekommer det ret enkelt at observere en tendens til, at Danmark ser på territoriet, mens det for inuit handler om befolkningens levevilkår. For mig er der noget “hænderne op eller bukserne ned” i dette, så snart man skærer skåltaleretorikken fra. Læs feks. denne artikel af Marine Duc og mig:
Huse i Nuuk. Her bor der mennesker Mikael Hertig 2014
I en tid, hvor vores systemloyalitet er sat på prøve: Enten er du for demokratiet, eller også er du for den russiske diktator Putin. Og hvis du er for demokratiet, må du på militærsiden gå all in, for ellers taber vi det hele på gulvet. I løber af no time har Enhedslisten lært at indse, at Danmark skal støtte Ukraine militært, vi skal gøre det i samarbejde med NATO.
Jeg er selv på samme vogn. Skulle man spørge, hvilke værdier det handler om, er det den ukrainske befolknings selvbestemmelsesret overfor russisk territorialdominans, eller hvis man er meget prorussisk, et russisk modtræk mod, hvad man fra Moskva ser som amerikansk inddæmningspolitik. Men her ser vi det allerhelst som demokratiet mod den brutale diktator. Demokratiet er et ideologisk idealtype-begreb, som vi tror på, mens Putin står for den rå, brutale og onde virkelige magt. Ræsonnementet er genkendeligt, og ingen af os her i Danmark kan sige sig fri for at være troende her. Men alligevel er det idealet overfor brutaliteten, den normative idealtype overfor den rå deskriptive virkelighed.
Jo, jeg er også for at støtte Ukraine militært,. sådan sagt for god ordens skyld. Og jeg ønsker, at befolkningen i et fredeligt Ukraine selv kan fastlægge sine grænser, sin styreform og sine strategiske tilknytningsforhold.
Befolkningens selvbestemmelsesret?
Kongressen,. Her holdt Wilsom sin berømte tale
Jeg har for længe siden skrevet denne artikel : https://pov.international/woodrow-wilson-14-punkt/. Wilsons princip og synspunkt var, at en befolknings ret til selvbestemmelse skal prioriteres over den dominerende magts interesser. Med andre ord rykkede værdiforestillingerne op øverst i et beslutningshierarki.
Raine Maria Remarque
Det skete som afslutning på 1. verdenskrig. Måske er det mig, der ikke rigtig fattede et kuk af det hele, men det står ikke tindrende klart for mig, hvad den krig sådan set handlede om. Jo, det ustabile Østrig-Ungarske rige havde vist nogle indre modsætninger mellem katoslk-kristne, ortodokse og muslimske befolkninger. Billederne fra krigens ødelæggelser, “Im Westen nichts Neues” (Remarque) står klarere. Gruen overtrumfer resultatet. Hvem vandt første verdenskrig? Jo jeg tror, jeg ved det. Men hvem blev nummer to?
Ondskabens inkarnering
“Und willst du nicht mein Bruder sein, dann schlag ich dir dein Schädel ein”
(Bernhard von Bülow, tysk kansler 1908)
Har du billedet af terrorisme inde på nethinden? Er der halshugning, eller det børn i de syriske lejre?
Dette billede af en terrorist må leve op til forventningerne om, hvordan sådan en ser ud
Er du loyal? Husker du Bush den yngre efter angrebet på tvillingtårnene?
Husker du den uendelige lethed, USAs fjende nummer et forvandledes fra kommunisme
til terrorisme? Det ene dæmoniske abstrakt-fænomen blev med legende lethed skiftet ud med et andet. Vores identiteters griben ud efter ondskabens idé som det, vi bekæmper. Hitler, Mussoloni, Stalin, Islamisk Stat, alt sammen den inkarnerede ondskab. Godheden lægges hen i midtens smørhul, alt det vi ikke selv er.
Hans_Magnus_Enzensberger
Hans Magnus Enzensberger skrev i “Politik og Forbrydelse” et essay, “Forræderiets teori”. Pointen var for ham, at enhver kan komme i den situation, at han ses som forræder. Som illoyal. Hans eksempel var den mand, der i 1944 havde skrevet på et lokum: “Hitler skal dø!”. Manden blev hurtigt identificeret og henrettet. Nu spørger forfatteren, om samme skæbne mon havde overgået ham, hvis han var blevet identificeret i 1956?
Jeg hørte radioudsendelsen: Fremtidens Krig på DR 1. Begreber som robotter og droner blev blandet med stedfortræderkrig, hybrid og cyber warfare, informationsmanupulation osv kom klart på tapetet. Både Peter Viggo Jacobsen og Lars Bangert Struwe, begge med kandidatgrader i statskundskab , lagde emnet rigtig fint op.
Hvor der før var fisk på havbunden, kan man forestille sig, der mest undervandsdroner, der kortlægger de geologiske forhold både af hensyn til spionage og mulig minedrift.
Det lå i emnet, at man skulle se på teknologificeret krigsførelse. Og med stort talent henledte Peter Viggo Jacobsen vores opmærksomhed på de krige i Afrika, der er helt udenfor pressens opmærksomhed, og hvor formentlig lokale diktatorer, stammer og europæiske kapitalinteresser og våbenproducenter holder gang i uhyrlighederne. Forskellige regeringer har en voldsom interesse i at føre deres krige langt væk fra deres egne befolkninger.
Niccolo Machiavelli
For at forstå magtens logik er det nok en god idé at tage fat i Machiavelli, for hvem befolkningen altid var et objekt, man skulle holde under kontrol. For ham var det klart bedre, at folk frygtede ham, end at de elskede ham. Meget gik af sig selv, men loyaliteten er til for at stå sammen mod den ydre fjende. Når det handler om krigens logik, lægger Metternich op til, at der er tale om magtudøvelse på en måde, hvor diplomatiet udvides med andre midler. Det bliver ligesom. til et matadorspil, hvor regenterne sidder omkring bordet. Rådhuspladsen er skiftet ud med territorier, du kan investere, men altså mest i tropper og raketter. Hvis spillet spilles i Matador på bordet, ender det med, at een har vundet det hele. Her handler det nok om at holde spillet i gang. De måske (over-)levende mennesker er passive, men kan blive tvunget til at deltage i en form for overgivelse fra den ene fyrste til den anden. Skulle nogen være i tvivl, så tænk på Polens skæbne.
John Kenneth Galbraith
John Kenneth Galbraith lavede måske historiens sjoveste fake med den såkaldte “Iron Mountain- rapport” Værket tog sig ud som en finere embedsmandsrapport, der i en afhandling tog stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en egentlig varig verdensfred, set ud fra et amerikansk synspunkt var ønskelig. Rapportens resultat var, at det måske lod sig gøre med sådan en, men udfra en lang række synspunkter ikke var videre fordelagtigt. Koer sagt: Hvis der ingen ydre fjender er, må man nok hellere opfinde dem.
Trostlied im Konjunktiv (Erich Kästner)
Erich Kästner (Kasper Plaas foto)
Wär ich ein Baum, stünd ich droben am Wald.
Trüg Wolke und Stern in den grünen Haaren.
Wäre mit meinen dreihundert Jahren
noch gar nicht sehr alt.
Var jeg et træ, ville jeg stå oppe i skoven
jeg ville bære skyer og stjerner i det grønne hår
var med mine tre hundrede år
endnu ikke ret gammel.
Wildtauben grüben den Kopf untern Flügel.
Kriege ritten und klirrten im Trab
querfeldein und über die Hügel
ins offene Grab.
Vildduer ville begrave deres næb under vinger,
krige ville ride og klirre i trav
på tværs og over højene
ind i den åbne grav
Humpelten Hunger vorüber und Seuche.
Kämen und schmölzen wie Ostern und Schnee.
Läg ein Pärchen versteckt im Gesträuche
und tät sich süß weh.
Hunger og pest ville halte foroverbøjet
ville komme og smelte væk som påske og sne
et par ville ligge gemt i buskadset
og nyde den søde smerte
Klängen vom Dorf her die Kirmesgeigen.
Ameisen brächten die Ernte ein.
Hinge ein Toter in meinen Zweigen
und schwänge das Bein.
Kyndelmissens violiner ville klinge
myrerne ville bringe høsten ind
en død ville hænge i mine grene
og svinge sine ben
Spränge die Flut und ersäufte die Täler.
Wüchse Vergissmeinnicht zärtlich am Bach.
Alles verginge wie Täuschung und Fehler
und Rauch überm Dach.
Floder ville tø og bryde og drukne dalene
sart ville forglemmigej vokse ved bækken
alt ville fare vild som skuffelse og fejl
og røg over taget.
W är ich ein Baum, stünd ich droben am Wald.
Trüg Wolke und Stern in den grünen Haaren.
Wäre mit meinen dreihundert Jahren
noch gar nicht sehr alt….
Var jeg et træ, stod jeg deroppe ved skoven
ville bære skyer og stjerner i det grønne hår
ville med mine tre hundrede år
endnu ikke være ret gammel.
Erich Kästner
Privat seniorforsker, cand. scient., pol Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskid 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist