Fugle i bad på min terrasse
Subjektive nyheder
Efter at være udelukket totalt fra Facebook har jeg kastet mig lidt mere over twitter.
Jeg ser efter relevante og væsentlige nyheder, det ser ud til, at dansk presse overser.
Jeg kan ikke bestemme, hvad der er væsentligt for andre, uden at mit værdigrundlag er med. Nogle andre ville have valgt noget andet eller tredje. Og jeg vælger kun ud blandt tysk- dansk-, fransk og engelsksprogede kilder.
Jenin. Israel er ved at knække over. Her demonstation.,
https://www.972mag.com/israeli-narcissism-jenin-oppression/
Artiklen beskriver den jødiske modstand mod den Israelske regerings ekstremt voldelige bevæbnede angreb på palæstinensere i Jenin-lejren.
Min kommentar er, at vi i Danmark må bevæge os ud af det krydspres, der i menneskerettighedernes navn viser solidaritet med jødeforfølgelser, hvor de end måtte forekomme, sidst efter holocaust.
Københavns biskop, Peter Skov Jacobsen, og Paula Larrain, her også henledt opmærksomheden på situationen i Israel.
_______________________________________________________
Ondskabens banalitet eller at tage fra døden til livet…
af Richard Rechtmann, direktør for EHESS
Denne artikel er ikke bare et studie i onde handlinger, ikke deres (selv?)retfærdiggørelse, men i observatørens objektivitet versus traumatiseredes psykologi – og iagttagerens, forskerens egen.
https://politika.io/fr/article/emprise-du-sujet-mort-a-vie
Forfatteren vender tilbage til sine erindringer fra Khmer Rouges brutalitet. Han søger at trænge dybere ind i sindet, ikke blot i autoritetstroens væsen, men også som noget med sit eget ophav. Med afsæt i dette laver han sin egen parallel til de endnu ikke helt borgerkrigslignende tilstande i Frankrig.
I Kambodias lejre talte han mere med ofrene om livet, snarere end om torturen, seksuelle fornedrelser og misbruget, ikke om henrettelserne. Ligesom man overfor PTSD-ofre bør undgå retraumatisering, vil de fleste af os prøve at genføde den ramte til et levende håb.
Han konkluderer således:
Jeg vil gerne understrege et sidste punkt, der ledsager påvirkningen af ekstrem vold.
Betydningen af det undersøgte objekt eller emne ligger faktisk ikke kun i dets iboende natur, men også i den uundgåelige indvirkning, det har på forskerne selv.
Det er overraskende at bemærke, at de tekster, der behandler disse aspekter, er sjældne, med undtagelse af dem, der er placeret inden for rammerne af psykiatriske undersøgelser.
Oftere bliver disse effekter enten ignoreret eller nævnt med forlegenhed eller endda skam. Som om, som forskere gennem den lidelse, som vores samtalepartnere oplevede, forhindrede os i åbent at dele vores egne erfaringer.
Og bør vi alligevel ikke underkaste vores egne følelser den samme videnskabelige analyse? Skal vi ikke tænke på, at ekstrem vold rækker langt ud over de kroppe, den piner, til at række til vidner, til det sociale stof, til observatører, som forskere er en del af? Det er ikke et spørgsmål om at fremme nogen generaliseret terapi for forskere, langt fra, men tværtimod om at overveje, at virkningerne af ekstrem vold på dem, der studerer dem, er en del af fænomenet vold. , og at de bør undersøges. med samme videnskabelige stringens. Det er i denne ånd, og for at bekæmpe selvcensur, at vi lancerede netværket RICEVE19 sidste år. Formålet med netværket er direkte at studere virkningerne af ekstrem vold på dem, der arbejder med dette emne, og at anerkende disse effekter som et emne for samfundsvidenskabelig forskning i sig selv.
_______________________________________________________________
Pudsigheder og positive nyheder
Paris 2025 Tag en svømmetur i Seinen
A group of swimmers enjoy the River Seine in Ile-Saint-Denis, north of Paris on July 2, 2023. It is still prohibited to swim in the river Seine, but a year before the Olympic Games, which should inaugurate the reunion between this practice and the river, a group of pioneer swimmers fears neither the pollution, nor the Police. (Photo by Geoffroy Van der Hasselt / AFP)
Som følge af bestræbelserne op til de Olympiske Lege i 2024 regner bystyret i Paris med at kunne åbne tre flodbade i Seinen fra 2025
_______________________________________________
Svømmes vi over af videnskabelig uredelighed?
Takket være denne artikel i LeMonde er min opmærksomhed rettet på en hjemmeside,
https://retractionwatch.com/ . Stifteren af hjemmesiden angriber strukturelt asymmetrien mellem konkurrencen om at få artikler publiceret på den ene side og den nærmeste indsatsen for at få dem pillet fra hinanden. Dertil kommer, så vidt jeg husker, erfaringen for, at hvis først en videnskabelig påstand er trængt igennem mediemuren og er blevet almindeligt anerkendt, så vinder den over senere gendrivelser.
Det er mit politiske synspunkt, at hvor der er enighed om indholdet af påstande, der er almindeligt videnskabeligt anerkendte, så skal disse sandheder lægges til grund for politiske og retlige beslutninger. Selv, hvis man som jeg antager, at langt det meste godkendt viden er valid, så er det vigtigt at interessere sig levende for denne mulige ubalance. Videnskabelig troværdighed er vigtig, selv når den er foreløbig, indtil nyere viden erstatter den tidligere. Jeg mindes med glæde Gunnar Myrdal, der med “American Dilemma” fik tilbagevist bunker af artikler, og fik forkastet påstande om, at sorte amerikanere skulle være mindre intelligente end hvide. Det fik praktiske konsekvenser.
Derfor er denne hjemmeside vigtig, og diskussionen om videnskabelig videns troværdighed må – på et velkvalificeret grundlag ikke stoppes. Af hensyn til troværdigheden vil jeg rette en henvendelse til en række politikere for at styrke indsatsen for at bekæmpe videnskabelig uredelighed.
I samme åndedræt vil jeg anmode om, at indsatsen for at bestyrke forskningsartikler på dansk udbygges og bevares.
I Danmark ser det for mig ud, som om problemet er uløst. Nævnet for Videnskabelig Uredelighed beskæftiger sig strengt taget ikke ret meget med, hvorvidt påstande og resultater er holdbare og troværdige eller ej, men snarere med formalia (selvplagiering, plagiering, akkreditering og andre inhabilitetetslignende tilstande.
Måske handler nævnets opgaver mest om straffeproces. Så vidt jeg kan bedømme efter nævnets seneste rapport er ingen artikler trukket tilbage, ingen ph.d.- afhandling forkastet osv.
_________________________________
Hvis du vil være professor i Oxford, er familieformue vigtig
Værsgod, hvis du har penge
Det skriver Emma Irvin om i denne artikel.
Jeg har ikke fuld adgang til artiklen og kan derfor heller ikke nuancere påstanden på nogen fair måde. Men emnet er interessant. Er det en fordel for en forsker at have penge i ryggen, eller måske komme fra en velestimeret familie?
Området er nyt for mig, og det står overfor ideen om social mobilitet som modstykke.
Hvem er med på at dyrke det?
https://www.economist.com/1843/2023/03/01/oxford-universitys-other-diversity-crisis
Privat seniorforsker, cand. scient., pol Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskid 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist