ALTERNATIVET FORESLÅR NY PRAKSIS

 

 

SAMMENFATNING

Alternativet vil omlægge Sønderborgs anbringelsespolitik, så antallet af anbragte børn nedbringes med anslået 1/3. Derved vil kommunen årligt kunne spare omkring 50 millioner kroner, uden at der sker noget kvalitetstab i den anledning.  Den nye politik skal ikke ses som en instruks fra byrådet om at spare på anbringelser, men skal bygge i hvert tilfælde på en mere struktureret og langsigtet risikovurdering.

En lille smule af inspirationen kan du måske hente her: https://www.berlingske.dk/kronikker/vi-har-indrettet-et-system-der-fjerner-boern-for-en-sikkerheds-skyld

Der henvises til, at der er klare internationale erfaringer for anvendelsen af struktureret risikovurdering i forbindelse med afgørelser i anbringelsessager.  Læs linkene.

FÆRRE ANBRINGELSER GIVER BESPARELSER

Regnestykket fremgår af linket her. Der er knyttet usikkerhed til. Men mit og ai-systemets skøn er, at der årligt bruges direkte 150 millioner på anbringelser. Hvis man kan reducere antallet af anbringelser til fx. 2/3, vil udgiften altså falde med 50 millioner kroner. Effekten kan næppe slå igennem med det samme.-

Her er der tale om de direkte udgifter. Udgifter til advokater i tvangssager, til Børn- og Ungeudvalg er ikke medregnet.

 

Lovbundne udgifter: Og hvad så?

De af Jer, der følger mine argumente  har opdaget, at besparelser ikke er noget, der lige trylles ned fra loftet. Hertil kommer,. at der er tale om afgørelser og forhold, der skal følge gældende lov.

Det vil være ulovligt at pålægge forvaltningen at opnå besparelser ved at tvinge den til at undlade at anbringe.  Meningen er, at en anden lovlig metode skal tages i brug. Den nye metode vil, når den er indført, medføre besparelser.

UDFØRLIG DOKUMENTATION:  Følg linket

Linket liger her nedenfor dokumenterer hvori forslaget består. Det anbefales enhver, der vil sætte sig ind i det mere præcist, at læse det. 

https://www.perplexity.ai/search/hvad-siger-barnets-lov-om-anbr-1p3uYRdpQBSjRAORg6jj8Q

Helheds- og risikovurderingsmetoden

Lovgivningen om anbringelse af børn udenfor hjemmet er i Danmark indrettet som en blanding af eksterne regler: Databeskyttelsesforordningen, Børnekonventionen, Menneskerettighedskonventionen, men i en særlig udførelse, som ikke helt minder om, hvad man har i andre lande.

Som kommende Byrådsmedlem for Alternativet vil jeg foreslå en helt  anden helt anden anbringelsespolitik indenfor lovens rammer . Ved at nedbringe antallert af anbragte børn til omkring 2/3 vil man i det lange løb kunne spare op imod 50 millioner kroner årligt. Dette beløb nås ikke med det samme, men over en årrække.

Udgangspunktet er den viden, vi har i forvejen om,. at anbragte børn klarer sig væsentligt dårligere i deres voksenliv end børn med samme karaktertræk og sociale vilkår som ikke-anbragte. Der er en betydelig social slagaide. Det har udviklet sig i en politisk kultur, hvor ledende embedsmænd og politikere løber en betydeligt lavere risiko for kritik, når de anbringer for mange børn, end hvis de anbringer for lidt.

 

Riskovurdering/ risikoanalyse

Ved risikovurdering forstås en metode, der systematisk sammenligner ulemper og fordele- Det kan være  i forbindelse med aktuarmæssige beregninger: Sandsynlighed for en skade, sat overfor ingen skade kan optræde. I forbindelse internationalt med anvendelse af risikoanalyse i forbindelse med tvangsfjernelser handler det om at indarbejde de negative konsekvenser i forbindelse med anbringelsen som et nødvendigt led i processen op til afgørelsen. Det er almindelig kendt, at anbringelse udenfor hjemmet i almindelighed påfører barnet traumer og identitetskrisetegn. Det behøver naturligvis ikke indebære, at fordelene ved en anbringelse vejer væsentligt tungere end ulemperne.
I de sager, jeg har behandlet, ses der nærmest aldrig sådanne ulempebetragtninger og derfor heller ingen egentlig afvejening..

 

Stop for magtfordrejning og inhabilitet i administrativ praksis

Alternativet foreslår at uafhængige ekspertudtalelser erstatter inhabile rolleindehaveres meninger overalt, hvor det er muligt_

 

 

Typisk dansk praksis er præget af markant inhabilitet i sagsbehandlingen. Nogle af elementerne kan man æmdre på. andre er så indarbejdede, at det må  undre, at det er sådan indrettet.

Eksempler på ændringer, der kan gennemføres helt uden skrammer:

1: Alle sagkyndige, kommunen  indhenter oplysninger fra, skal opfylde almindelige betingelser (autoriserede psykologer, muligvis med videre kvalifikationer). Dernæst udvælges de alene af forældre eller barn. Derved undgås forforståelse, confirmation bias, for på det tidspunkt, hvor børnefaglig undersøgelse eller  FKU bestilles, må psykologen være klar på, hvilken konklusion kommunen ønsker.

Inhabilitet

“der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed”

“Udgangspunktet bør nok være at tillægge selve reglerne om formålet med reglerne om inhabilitet betydelig vægt og følgelig statuere inhabilitet overalt, hvor der i det konkrete tilfælde kan  konstitueres en risiko for, at den pågældendes deltagelse i sagens behandling fremstår som tvivlsom…”¹Gammeltoft Hansen m fl. , “Forvaltningsret”, DJØF Forlag, 2002 p 254f

Finansiel inhabilitet bør undgås

Når en psykolog bestilles af kommunen og bedækkes med belastende sagsakter, ønsker forvaltningen en bestemt konklusion. Det ved psykologen. Hvis hun vil samarbejde med kommunen i det lange løb, vil hun passe sine økonomiske interesser bedst ved at understøtte den fremstilling, forvaltningen   ønsker

Plejeforældre og bosteders udsagn må som udgangspunkt ses som interessevaretagelse, da deres l’mmede arbejde  er betinget af, at barnet bliver hos plejeforældre eller på bosted. Man må derfor forlods forvente, at der ligger et stærkt økonomisk motiv som styrende faktor i deres udsagn til forvaltningen og andre myndigheder. 

 

Alternativet foreslår at uafhængige ekspertudtalelser erstatter inhabile rolleindehaveres meninger overalt, hvor det er muligt_

Afskaf DUBU / ICS

De fleste kommuner benytter AI-systemet (“beslutningsstøtte-systemet” DUBU.
KL og Kombit, samt Socialstyrelsen, fremstiller dette system som et, der skulle understøtte saglig lovoverholdelse.

Der er alvorlige mangler forbundet med det, og jeg summerer dem op her.

En helt styrende oversættelsesfejl er påfaldende.

Udtrykket: “Best Interest of the Child” oversættes i DUBU/ICS til “Barnets Behov”, ikke fx “Barnets Tarv” (Se billedet i trekanten: https://www.sbst.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-boern-og-unge/ics
Det helt inkriminerende i den danske udgave er det ultrakorte tidsperspektiv.  Det indebærer, at beslutninger om tvangsfjernelse kan bero på en bedømmelse af en enkelt situation. Afgørelser om anbringelse udenfor hjemmet aktiveres i DK gennem underretningssystemet. Det er ret oplagt, at i ethvert anbringelsesforløb optræder der påstande, der trigger systemet, og som refererer til  og øjebliksbilleder, observeret af voksne. Derimod er anbringelse udenfor hjemmet afgørende for barnets livsforløb. Derfor bør de standardprocedurer, der anvendes, lægge betydelig vægt på ikke bare det korte, men også det lange livsperspe

UDFØRLIG DOKUMENTATION:  Følg linket

Linket liger her nedenfor dokumenterer hvori forslaget består. Det anbefales enhver, der vil sætte sig ind i det mere præcist, at læse det.

https://www.perplexity.ai/search/hvad-siger-barnets-lov-om-anbr-1p3uYRdpQBSjRAORg6jj8Q

ktiv.  Procedurer hertil kan læses her: https://www.refworld.org/policy/legalguidance/unhcr/2008/en/58874

Fodnoter

• 1
  Gammeltoft Hansen m fl. , “Forvaltningsret”, DJØF Forlag, 2002 p 254f