Lyst ind i jobcentret!

 

Kurt blev igen ringet op af jobcentret. Han kom til at tage telefonen, det var ellers ikke meningen.

“Hej Kurt, det er Lærke fra Jobcentret. Tak, fordi du gider tage telefonen. Jeg tænkte;: Har du  lyst til at komme forbi her engang i denne uge? Jeg har noget, jeg gerne vil vise dig. ”

Kurt havde ikke hørt mokkerne på Jobcentret snakke sådan før. Hna hørte sig selv sige:

 

“Må jeg komme forbi i morgen sådan ved 11-tiden?”

Lærke: ” Det siger vi!”

 

Dagen efter dukkede Kurt op.

Lærke spurgte:

“Hej Kurt! Hvor var det godt, du kunne komme. Hvordan går det for tiden? ”

Kurt mumlede, at det vel nok gik såfan meget godt. Lærke smilede og tilbød kaffe og småkage.

 

– “Jeg skal se., om jeg kan gøre det kort. Du jusker vel.  at i gamle dage skulle du igen og igen til jobafprøvning skrive CV’er og møde op, ellers blev du straffet? ”

Det vidste Kurt alt om.  Så han nikke lidt gnavent.

“Men nu er loven lavet om. Byrådet kan nu skifte ud, så vi gør,. hvad vi kan. Og det vigtigste er, at vi prøver at gøre dig glad og frisk. Og så skal du jo gerne blive rask. Den del må du klare med din egen læge.”

Lærkle fortsætter. “Vi regner med, at hvis du slipper for fornemmelsen af at blive forfulgt, så vil det nok hjælpe, så du får fred og ro.”

Kurt kan godt se, at hvis han slipper for at blive jaget og plaget af Jobcentret, så vil det være lækkert. Så den lettelse er nok en rigtig god, overraskende nyhed.

Lærke fortæller, at fremover er det mest Kurt, der skal ringe eller skrive, hvis han har brug for det.

Lærke siger nu: “Og så kommer vi til det sjove! Vi har nogle tiolbud til dig. Du kan selv vælge, hvad du helst vil,. Det er frivilligt. lige for tiden har vi “Dans for begynder” “Petanque”,  “Filmklub” og tilbud om at være med på små spadsereture i skoven.  Der kan komme flere ting til. Men fælles er, at du nok møder andre mennesker, får det rart med dem og oplever noget andet end bare at sidde og kukkelure.

 

Vi kalder det

 

Det lystbetonede jobcenter., hvor pligt skal erstattes af lyst

 

Vi ved, at ingen lærer noget af at blive presset, at mange under den gamle lovgivning blev syge og traumatiserede af den årelange forfølgelse. Vi er nu i en omstilling, hvor den enkelte kommune mpå gribe opgaven an på sin egen måde.

For Alternativet var alle de krav, der stilles til det enkelte individ, som det var, en resektløs skændsel. Det lignede en hævn og en bunke fordomme mod noget, der udefra set kunne ligne stakler. Stakler er ikke noget, et menneske er, det er noget, det bliver gjort til. Havde du været udsat for Jobccentret tilpas længe, så ender du siom udsat og stakkel.

Der kommer ikke noget godt ud af det. Ligesom i skolen er det glæden, der er vejen til at løfte den enkelte ud af forladtheden.

Efter grundloven stilles der et modkrav for at kunne modtage kontanthjælp. Den enkelte skal leve op til de krav, der står i en lov.

Nu er der sket det, at kommunen får frie hænder til at tilrettelægge administrationen af den relevante klump af love.

 

Det handler – bortset fra  den generelle lovgivningfra grundloven over forvaltningsloven til kommunestyrelsesloven,, serviceloven pensionsloven og retssikkerhedsloven.

På den baggrund foreslår Alternativet det store skift fra tvang og nedværdigelse til frigørelse og lystbetonet indsats.

 

 

 

 

 

 

 

Politisk forslag fra Alternativet: Det lystbetonede jobcenter

 

 

Med Jobcenterreformen er det op til byrådet , hvordan de arbekdsløse skal behandles. Alternativet vil det store opgør med løgnen om, at straf motiverer. Derfor vil Alternativet foreslå, at ud over forsørgelsesydelsen

Den nuværende måde at drive jobcenter på er præget af straffe og sanktioner, selv om vi ved, det ikke virker. Det skyldes dels et flertal i folketinget, som dert bort fra sygdomme og lidelser, og som bilder sig ind, at straf motiverer, har indført sanktioner for hvad som helst, underlige sparekneb.

Straf virker næsten ikke. At ignorere og overlade medmennesket i forladthed virker destruktivt.

 

Kampen for velvære, værdighed og selvrespekt opstår i fællesskabet med andre.

 

 

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER OG HENVISNINGER

 

 

https://erikgahner.dk/slides/2017-aop/lektion07.pdf

https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2025/saadan-motiverer-du-andre-mennesker-11032521393

 

INTRINSISK MOTIVATION:

 

ntrinsisk motivation er en form for motivation, hvor en person udfører en aktivitet, fordi handlingen i sig selv føles meningsfuld, sjov eller tilfredsstillende – ikke fordi der er en ydre belønning eller forventning forbundet med det.

Kendetegn ved intrinsisk motivation

• Intrinsisk motivation opstår, når en aktivitet udføres på grund af interesse, glæde eller nysgerrighed ved selve handlingen, ikke på grund af eksterne belønninger som penge eller anerkendelse.

• Eksempler kunne være at spille et instrument, bage, dyrke en hobby eller sætte sig ind i et emne udelukkende fordi det er spændende eller tilfredsstillende.

• Ifølge selvbestemmelsesteorien fremmes intrinsisk motivation, når tre grundlæggende psykologiske behov opfyldes: autonomi (frihed til selv at vælge), kompetence (følelsen af at være dygtig) og tilhørsforhold (meningsfuld kontakt med andre).

Fordele ved intrinsisk motivation

• Personer, der er drevet af intrinsisk motivation, er ofte mere vedholdende og engagerede i deres aktiviteter.

• Intrinsisk motivation har vist sig at føre til større trivsel, højere præstation og lavere sygefravær på arbejdspladser, fordi det skaber en følelse af glæde ved selve aktiviteten.

Forskellen på intrinsisk og ekstrinsisk motivation

Udføres for en ydre belønning eller undgåelse af straf

Føles meningsfuld eller sjov

Motiveret af penge, ros, karakterer m.m.

Fremmer langvarig trivsel og engagement

Effektiv til kortsigtede opgaver

Intrinsisk motivation handler altså om at finde glæde, mening eller interesse indeni selve aktiviteterne – uanset om der er nogen, der kigger med, eller om der tilbydes en belønning for indsatsen.