Straffes ulovligt -> Lilleholt er ligeglad…

Erik Henningsen, Sat ud., Maleriet viser kvinderne foran trækvognen læsser med de sidste ejendele. En betjent står og skriver på et stykke papir med ryggen mod muren til den ejendom, de er sat ud af Erik Henningsen, 1892, Statens Museum For Kunst.

“Sat ud.” Erik Henningsen 1892, Statens Museum for Kunst

Lilleholt – en bureaukratisk, lille mand?

Lilleholt er rådmand i Odense. Nægter at genvurdere sagerne.

“Bureaukratisk”, siger rådmand Lilleholt om at yde de kontanthjælpsmodtagere retfærdighed, som ulovligt har mistet kontanthjælp. Ministeren bakker op. 

Mikael Hertig:

Der er noget særligt beskidt  over den ophøjede, nedladende ligegyldighed fra en politiker, der er komplet ligeglad med de uretfærdigheder, hans forvaltning udsætter svage borgere  for. Hans sagsbehandlere har efter alt overvejende sandsynlighed begået i hundredevis af  graverende fejl, der afgørende griber ind og krænker medmenneskers liv og levevilkår.

Det handler om at skære i kontanthjælpen for tre måneder af gangen for udeblivelse.

Det er ikke kun i Odense, skrivebordslgegyldighed og skrivebordsnedladenhed fører til stribevis af fejl. Set med lilleholtske smålige øjne vil det være “bureaukratisk” spild af tid at skulle betale millioner af kroner tilbage, som hans personale ulovligt har straffet kontanthjælpsmodtagere og deres familier med.

” Hvorfor spilde tid på de mennesker”, synes han at spørge. Hvad rager de lidelser, de har gennemgået på grund af hans fejl. Enhver tanke om, at de fejl, hans forvaltning skal gøres god igen, ligger ham fjernt. At sætte sin forvaltning til at gennemgå alle fejlene og betale uretmæsssigt straffede mennesker de penge tilbage, de har mistet, ligger ham fjernt.

På det punkt bakkes han op af Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen, som vistnok kalder sig selv “socialdemokrat”, som om det  ord skulle have noget med “socialt”  eller “demokrati” at gøre.

 

Rådmand christoffer Lilleholt, Odense

Rådmand christoffer Lilleholt, Odense  Valgt af Venstre

 

 

 

 

“Bureaukratisk”?

I behandlersproget skrives og tales der ofte om “de udsatte”, uden at behandlere og  bureaukrater gør sig tanker om, hvad de mennesker, behandlersystemet behandler, udsætter levende mennesker for.

Kommunernes Landsforening bekæmper “bureaukrati“. Derved forstår disse skrivebordsmennesker alt det overflødige bøvl, der er forbundet med at sikre levende mennesker anstændige vilkår. At gøre de skader god igen overfor medmennesker, de har forulempet, ligger dem fjernt.

For de der overflødige mennesker ude i virkeligheden har ingen betydning for dem.

Det er i tråd med den tankegang, Lilleholt, rådmand for Venstre i Odense afviser at gå alle de tilfælde igennem i hans kommune for at kunne yde de medmennesker retfærdighed, som har lidt under hans skrivebordsmenneskers fejl.

 

I daglig tale er der noget nedsættende over brugen af ordet “bureaukratisk“, der betyder noget overflødigt indviklet, som man bare kan afskaffe.  Artiklen fra ordnet.dk:

“Bureaukratisk” præget af for mange regler, af pedantisk og langsommelig behandling af sagerne og af utilstrækkelig kontakt med borgerne eller andre brugere.”

 

 

Når betydningen af ordet vendes til det modsatte

 

Det ligger i KL’s og embedsværkets nye forståelse af “bureaukratisk”, at det nu betyder de  regler og retsgarantier, der forhindrer systemets vilårlige og nedladende magtudøvelse over borgerne.

I denne kafkaske beslutnings- og magtverden forsvinder de levende menneskers liv en uvirkelig rolle. De bliver objekter, men sådan set ligegyldige objekter, en slags myrer, som risikerer at kravle hen over gulvene, hvis ikke man fejer dem væk.

Men for Lilleholt og andre magthavere, præget af ligegyldighed overfor medmennesker på kontanthjælp, bliver betydningen vendt om. En ting er regelmængden, men her opstår beslutningerne om at straffe kontanthjælpsmodtagere først og fremmest, fordi sagsbehandlerne ikke laver deres arbejde og deres lovfortolkning ordentligt.

Juridisk er  det  ikke tilstrækkeligt at straffe en kontanthjælpsmodtager, der udebliver fra et møde, bare fordi hun udebliver.  Der kan være gode og plausible grunde til udeblivelserne. Og de skal tages i betragtning. Kontanthjælpsmodtageren skal være grundigt vejledt i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 7, stk. 1.  Det er sagsbehandlerens pligt at sikre, at truslen om sanktion ved udeblivelse er forstået af borgeren.

Den svigtende vejledning og den manglende undersøgelse af, om kontanthjælpsmodtagerens grund til ikke at komme er gyldig er de to typiske fejl.

 

 

Men masser af gange sanktioneres der automatisk, uden at det undersøges ordentligt, om der har været gode grunde til udeblivelsen.
Det er de fejl, de små kontornussere ikke gider gøre noget ved, og her bakkes de minsandten op af Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen.

 

 

Ane Halsboe Jørgensen

Ane Halsboe Jørgensen

https://bm.dk/media/8551/aftaletekst_sanktioner.pdf

 

https://ast.dk/filer/bilag-til-publikationer/praksisundersogelse-sanktioner-2/bilagsrapport-praksisundersogelse-om-sanktioner-24-4.pdf

 

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2023/ny-undersogelse-kommunernes-brug-af-reglen-om-skaerpet-radighedssanktion

 

https://www.dr.dk/nyheder/politik/pres-paa-minister-tusindvis-af-straf-sanktioner-mod-kontanthjaelpsmodtagere-boer 

 

Aktivloven:

§ 40. Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5.

Stk. 2. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.

Skærpet rådighedssanktion

§ 40 a. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40 og personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret m.v.

Stk. 3. Inden kommunen træffer afgørelse om, at en person, som er aktivitetsparat, ikke kan modtage hjælp for en eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, skal kommunen foretage partshøring af personen med henblik på en vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig grund til ikke at deltage eller der er andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal pålægges en sanktion, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15.

Stk. 4. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet, forud for det tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret m.v., jf. stk. 2.

Stk. 5. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 4. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.

Stk. 6. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2, 4 og 5, sker som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1.

Stk. 7. Kommunen træffer samtidig med afgørelsen efter stk. 1 afgørelse om, at hvis en person i en hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som kommunen har givet personen efter stk. 2, ophører hjælpen helt, og personens sag lukkes. Hvis personen er gift, skal kommunen samtidig med afgørelsen efter 1. pkt. træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen ophører, og den pågældendes sag lukkes. Personen og dennes ægtefælle kan ansøge om og modtage hjælp på ny, såfremt de opfylder betingelserne for hjælpen.

Foto af Mikael Hertig
 | Website

Privat seniorforsker, cand. scient., pol Aarhus University 1982

orcid.org/0000-0002-0533-0231

Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskid 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *