Denne artikel blev i forkortet form bragt som kommentar i Berlingske Tidende 19. februar 2023
Barnets Lov: “Barnets Tarv” og vejen til helvede
Don’t say that he’s hypocritical,
Say rather that he’s apolitical.
“Once the rockets are up, who cares where they come down?
That’s not my department,” says Wernher von Brau“
Tom Lehrer
Det her handler om tvangsfjernelser eller det, der ligner. Også om såkaldt “frivillige” anbringelser, hvor samtykket fra forældrenes side er afgivet under tvang. De er også tvangsfjernelser, men kaldes det bare ikke. Her er de med. Retsbeskyttelse og saglighed bør gælde for alle.
“Rational adfærd” bevæger sig mellem de gode intentioner og de efterfølgende konsekvenser. Man kan retfærdiggøre sine handlinger ved at henvise til den gode hensigt. Men når man bliver klar på, at konsekvenserne er forfærdelige, bør man de søde motiver til trods ændre sin adfærd, så man opnår de mål, der sigtes mod.
Regeringen og folketinget er ved at gennemføre en reform, der ligner vejen til helvede, brolagt som den er med gode hensigter.
Astrid Krag (folketinget foto)
»Det bygger ikke på tykke forskningsrapporter, men på en stærk politisk vilje om, at vi skal passe bedre på børnene og give alle børn en tryg og god barndom, hvor vi insisterer på, at børn skal vokse op i hjem, hvor der er kærlighed og kram,«
siger Astrid Krag i denne artikel fra Berlingske fra hendes ministertid:
Man kunne måske tilgive aktørerne bag, netop fordi de ikke ved, hvad de gør. Det er imidlertid svært, for de hører ikke rigtig efter:
Rigsrevisionen har opfordret til bedre vidensgrundlag, Justitia var i 2018 ude med en alvorlig kritik. Det har ingen reel konsekvens fået. Systemet kører hovedløst videre.
Som det måske er bekendt, går forslaget ud på flere tidlige anbringelser, tvangsadoptioner fra fødslen og længere anbringelsesforløb udenfor hjemmet.
Det er efterhånden nogle år siden, en ledende forsker fra Vive kaldte praksis på anbringelsesområdet “Ét ukontrolleret eksperiment”. Det opråb fik heller ingen konsekvenser.
Tilsammen kan det konkluderes: Politikken på området sejler, og ingen står til ansvar for konsekvenserne af, hvad de gør. Stærk vilje, men ingen som helst viden?
Der findes næppe noget område, der er præget af et større svælg mellem anerkendt videnskabelig psykologisk viden og den pesudoviden, der lægges til grund for afgørelser, der bestemmer hele menneskelivs fremtidige forløb.
Barn og bamse
Anbragte børn klarer sig dårligere
Vi ved, at anbragte børn klarer sig væsentligt dårligere end ikke-anbragte. På dansk grund kan vi måske ikke forklare hvorfor, for der var jo en muligvis god grund til anbringelsen, da den første gang blev fuldbyrdet, som jo ikke gælder for de ikke-anbragte. Men internationalt ved vi, at anbringelser i lignende situationer som ikke-anbringelser også har en tendens til at være mere skadelige.
Erfaringerne fra USA omkring 1990
I USA protesterede en blandet gruppe af videnskabsmænd på de førende østkystuniversiteter, herunder navnlig psykologer over, at det modsat det øvrige sundhedsvæsen var en uoverstigelig kløft mellem på den ene side anerkendt videnskabelig viden, og på den anden, praksis i forbindelse med tvangsfjernelse.
De hæftede sig ved, at “best interest of the child” dengang i praksis blev forstået som noget kortsigtet. Myndighederne sad og afgjorde, at en anbringelse nok var at foretrække ud fra et øjebliksbillede af barnets situation, mente de. Men de gjorde gældende, at enhver familieadskillelse under alle omstændigheder er traumatisk for både forældre og børn og ikke mindst også deres fremtidige indbyrdes relationer, og at det efter deres mening altid burde indgå i “Best Interest of the Child”. De samme psykologer forlangte, at man ved dette begreb skulle anlægge et langsigtet perspektiv, der omfattede personens udvikling fra øjeblikket til voksen og ikke, om plejeforældrene for tiden ser ud til at være gode nok.
De fik success! I dag kan du ikke oversætte “Barnets Tarv” fra dansk til engelsk “Best of the Child”, hvis du sammenligner, hvordan begreberne anvendes i praksis. I Danmark er der ingen systematisk risikoafvejning, og blandt andet lægges der vægt på tvivlsomme personlighedstests, der er udviklet til alt muligt andet end forældreevne. I praksis lægger Børn- og UngeUdvalgene meget stor vægt på intelligenskvotienter, aflagt under et såmassivt psykisk pres, der burde begrunde en afvisning. Men IQ er jo til at forstå, og efter dansk ret er lav IQ fortsat en lovlig grund til tvangsfjernelse. Uden diskussion om racehygiejne.
Dermed er vi ovre i juraen.
Inhabilitet og magtfordrejning
I dansk strafferet gælder der en regel om, at en dommer eller lægdommer ikke må sidde og dømme videre i samme sag, vedkommende tidligere har dømt i. Men det gør B&UU. Ugyldighedslæren om, at ved alvorlig myndigheds-inhabilitet annuleres afgørelserne, og barnet hjemgives, er reelt sat ud af kraft. Sammensætningen af B&UU er skæv, idet ingen repræsenterer forældrene. Af og til får man det indtryk, at når der sidder en juridisk dommer med til bords, så er det for at undgå, at Ombudsmanden kan komme ind i sagernes substans; for sidder der en dommer med, så er den kanal udelukket. (Ombudsmandsloven, § 7, stk. 3).
Der findes indenfor dansk ret næppe heller andre områder om tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen, hvor stort set al retssikkerhed er sat ud af kraft.
Uændret praksis siden Steincke?
Det hele kan måske skyldes uheldige omstændigheder. Reelt er magtforholdene fortsat med det idegrundlag af racehygiejne indadtil, som vi fik her i landet med Steinckes socialreform af 1933. Hensigten er at holde danske børn mentalt og sunde ved at fjerne dem fra forældre, der vurderes som forkerte på den ene eller den anden måde.
Frivillighed eller tvang – et fedt.
Betegnelsen “tvangsfjernelse” dækker juridisk kun en meget lille del af alle anbringelser. De fleste kaldes frivillige, men er afgivet under trusler. Juridisk er samtykker, der gives under tvang, ugyldige. Men det accepteres rask væk alligevel, og derfor falder de almindelige retsgarantier i forbindelse med anbringelser udenfor hjemmet væk.
I Danmark anbringer vi gennemsnitligt dobbelt så mange børn enten hos plejefamilier eller på institution som i de andre nordiske lande og tre gange så meget som i de øvrige industrilande. Ingen har forsøgt at forklare, hvorfor. Når det drejer sig om børn af grønlændere i Danmark, anbringer vi syv gange så mange som af danskere.
Forældrene i en anbringelsessituation – skulle efter gældende ret have været sat overfor et uvildig domstolslignende nævn med samme adgang til ekspertise og retsbeskyttelse som den kommunale familieafdeling. Kommunen er ikke bare forvaltning, men part i en strid, når vi når op til det niveau, der her er tale om.
Børn- og UngeUdvalgets magtfordrejning
Men man har et system, hvor kommunen selv fungerer som sekretariat for nævnet, “Børn- og Unge-Udvalget” (B&UU). I praksis er det altid sekretariatet, der har den bestemmende indflydelse.
Nævnet selc har to børnesagkyndige og to byrådsmedlemmer, og der sidder en fast beskikket, ofte pensioneret dommer for bordenden. Hver især kan de substitueres.
Nævnet beskæftiger sig næsten udelukkende med formelle tvangsfjernelser. Ingen psykolog står på forældrenes side.
Forældrekompetenceundersøgelser og psykologerne: finansiel magtfordrejning?
Kommunerne vælger suverænt de psykologer, den vil samarbejde med i forbindelse med Forældre-Kompetence-Undersøgelser. Kun henvendelser, hvorom der forinden er truffet en foreløbig beslutning om at gå efter en anbringelse, så ved den psykolog, der vil gøre FKU’er til en levevej godt, hvilket indhold den enkelte skal havc, hvis hun eller han vil gøre dem til en levevej. Det fremgår af vejledningen til FKU, at psykologen skal kende alt det belastende materiale, kommunen forinden har ledt til at ville gå efter en tvangsanbringelse.
En FKU koster såvidt vides omkring 80.000 kr. og kan laves på tre uger.
Det er påvist igen og igen, at reglerne i Databeskyttelsesforordningen (GDPR) konsekvent tilsidesættes. Om en diagnose er falsk eller sand som bærende begrundelse for en anbringelse, kan ikke i praksis gennemføres berigtiget. Det ligger ellers i dansk ret, at alle afgørelser skal hvile på sande informationer. Men ikke her. Kommunerne burde ved enhver skrivelse henvise til bestemmelserne i GDPR artikel 16 om berigtigelse, artikel 18 om “anvendelsesbegrænsning” (oplysningen må ikke bruges i sagen, før man ved granskning har fundet ud af, om den er falsk eller sand) og artikel 19 om videresendelse af berigtigelsen til andre myndigheder, herunder til fx. Ankestyrelsen eller Byretten om, at en påstand er berigtiget.
For mig ser det grangiveligt ud, som om sagsbehandleres mere eller mindre forkerte virkelighedsopfattelser har bidt sig fast i de digitale hjælpesystemer, de benytter sig af. Fundamentale retsgarantier (garantiforskrifter) ser for mig ud til at være sat ud af kraft.
Endnu en hovedanke mod den nuværende ordning er, at der hele tiden fra underretning til afgørelse tænkes i skyld og aldrig i kausalitet. Det er forældrenes skyld, (selvfølgelig aldrig institutionernes), hvis der opstår “udfordringer”, aldrig problemer.
Hvor et problem er en spænding mellem en konstateret og en ønsket tilstand, tænkes der hele tiden ukristeligt i skyld. Og just derfor er det vejen til helvede i en verden, hvor det hele tiden for aktøren handler om at frikende sig selv og dømme sin næste.
Litteratur
Denne artikel blev i forkortet form bragt som kommentar i Berlingske Tidende 19. februar 2023
Jeg skrev også for år tilbage en kronik om tvangsfjernelser i Berlingske:
På dette websted finder du også andre artikler om emnet:
Casinospillet om tvangsfjernelse
Åbent Brev til Pernille Rosenkrantz-Theil
Abstract in English
In Denmark, twice as many children are in administrative foster care or in institutions as in Norway and Sweden – by force because of what the authorities decide to ‘be parental neglect’.
This article critisizes this condition because of conflict with basic admnistrative law and The European Convention of Human Rights. Central legal rights are consequently ignores.
In Danish law, the legal term ‘incompetence’ has two Danish words, “inhabilitet” and “inkompetence”. The first means that there is reason to believe that a person or. an authority is following another direction than that inside the scope og the written law.
Formally a psychologist is of course qualified to produce psychometric tests; however, if she is consequently awarded for supporting decisions to moving the child from its parents, she should be declared “inhabile”. But this does not ever happen.
Privat seniorforsker, cand. scient., pol Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskid 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist