Donald Trump har længe været en slags ideologisk ledestjerne for Europas højrepopulistiske og nationalistiske partier.

Men en ny omfattende meningsmåling fra den franske journal Le Grand Continent og analyseinstituttet Cluster17, viser nu et paradoksalt fænomen:

Den amerikanske præsident skaber nu intern uro hos vælgerne i europæiske højrefløjspartier, som ellers ideologisk står ham nærmest.

Trump splitter Europas højrefløj

Venstrefløjen og centrum beskriver nærmest enstemmigt Trump som ‘en fjende af Europa’, viser meningsmålingen, der bygger på besvarelser fra 7.498 europæere fra henholdsvis Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland, Polen, Belgien og Danmark.

Højrefløjens vælgere ser derimod noget mere fragmenteret ud.

Zoomer man ind på EU’s tre største økonomier; Tyskland, Frankrig og Italien, er højrefløjsvælgere dybt splittede over den rolle, som Trump i hans anden embedsperiode har indtaget på den globale verdensscene.

I Frankrig er vælgerbasen i Marine le Pens højrefløjsparti, Rassemblement National (RN), nærmest delt i tre, hvor 25 procent af vælgerne ser Trump som fjende af Europa, 18 procent ser ham som en ven, mens over halvdelen på 56 procent svarer ‘hverken det ene eller det andet’.

Hos det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD), der i maj blev stemplet som en højreekstremistisk organisation, er vælgerne lige så splittede mellem at se Trumps internationale ageren som enten ‘legitim’ (43 procent) eller som en ‘rovdrift på verdens ressourcer’ (40 procent).

I Italien ses også en fragmenteret vælgerskare fra Giorgia Melonis parti, Fratelli d’Italia. 23 procent ser Trump som en ‘ven af Europa’, 17 procent som ‘en fjende’ og hele 58 procent svarer ‘hverken det ene eller det andet’.

Vælgerne fra venstrefløjs- og midterpartier i de syv europæiske lande beskriver nærmest enstemmigt Trump som ‘en fjende af Europa’.

Normalt kan der være stor uenighed fra den franske præsidents parti og til den yderste venstrefløj.

Men når det gælder Trump er de ret enige.

I Frankrig betegner mellem 85 og 95 procent af vælgerne i La France Insoumise (LFI), De Grønne (EELV), Socialistpartiet (PS) og Emmanuel Macrons Renaissance (RE) Trump som en trussel.

Det samme billede gør sig gældende i Tyskland, Italien og Spanien, hvor venstreorienterede og moderate vælgere næsten uden undtagelse opfatter Trump som både ‘antidemokratisk’ og ‘imperialistisk’.

Analysen peger derfor på, at mens Donald Trump formår at samle centrum- og venstrefløjen i en næsten enstemmig modstand, skaber han dyb splittelse blandt vælgerne i de partier, der ideologisk står ham nærmest.

Og det er der ifølge DR’s EU og Nato-korrespondent Ole Ryborg flere årsager til.

Højrefløjens ‘no-go’

Ifølge Ole Ryborg er forholdet mellem Donald Trump og flere partier på den yderste højrefløj kølnet på det seneste, fordi præsidenten seneste udmeldinger og tiltag i stigende grad har skabt uro omkring emner, der tidligere forenede dem.

– Da Trump blev valgt, var det i høj grad på en dagsorden, der ligner den, som partierne på den yderste højrefløj i Europa også fører deres valgkamp på, siger Ole Ryborg.

– Det var anti-immigration, anti-woke og ‘der findes kun to køn’, siger Ole Ryborg, der også beskriver en højrefløj, der så sig selv som folket mod eliten eller magten, og ser EU som bureaukratisk og udemokratisk.

– Fokus var på de emner, og derfor var sympatien for Trump og MAGA stor. Og den blev gengældt, siger Ole Ryborg.

Men noget har ændret sig i løbet af præsidentens første år tilbage i Det Ovale Kontor.

– Trump introducerede told, som gør ondt på tysk, fransk og italiensk bilindustri. Han indførte told på varer fra Frankrig, Italien, Tyskland og Danmark. Han ramte med andre ord vores lande, vores økonomi og vores arbejdspladser, siger Ole Ryborg.

Det var en ligefrem og kontant Mark Rutte, Natos generalsekretær, der i mandags talte til Europa-Parlamentet i Bruxelles. Her sagde han, at Europa lever i en drømmeverden, hvis vi tror, at vi kan forsvare os selv uden USA.

– Hvis nogen her tror, at EU eller Europa kan forsvare sig selv uden USA, er det en ønskedrøm. Det kan I ikke. Vi kan ikke. Vi har brug for hinanden, sagde Natos generalsekretær, Mark Rutte, da han mandag talte til Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Det er ifølge Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, en strategisk dum melding, Mark Rutte bringer, fordi det er med til at undergrave den afskrækkelse, som europæerne gerne vil have overfor Rusland.

– Det giver Vladimir Putin en idé om, at de europæiske lande er hjælpeløse, og at han kan udnytte kløften mellem Europa og USA, fordi Europa fremstår svagere, end vi egentlig er, siger han.

I Bruxelles advarede Nato-chefen også europæerne om, at det ville kræve en massiv vækst i deres forsvarsbudgetter – fra fem procent af de europæiske landes bnp, som blev aftalt i sommer, til 10 procent – hvis Europa skal bygge sit eget atomvåbensystem udenom USA.

Går Europa enegang, så vil det ifølge Mark Rutte have store konsekvenser.

– I det scenarie vil I miste den ultimative garant for vores frihed – den amerikanske atomparaply. Så hey, held og lykke, sagde han til Europa-Parlamentet.

Ifølge Anders Puck Nielsen er det i højere grad Nato-chefen, der skal drømme videre.

– Det er snarere Mark Rutte, som lever i en fantasiverden, hvis han tror, vi kan stole på amerikanerne.

– Alle kan se, at amerikanerne ikke er troværdige allierede for Europa i dag, og at vi ikke kan regne med, at amerikanerne vil blive ved med at være der for os, siger han.

‘Det er en meget mærkelig måde at sige det på’

Selvom Anders Puck Nielsen kalder det en dum strategi, så er det ifølge Christine Nissen, chefanalytiker hos Tænketanken Europa, en nødvendig strategi.

Det er blevet Mark Ruttes rolle i alliancen mellem Europa og USA, at han skal lefle for Donald Trump. Han skal være Trump-hviskeren, der kan håndtere Donald Trump og hans mange krav, siger hun.

– Mark Rutte har mange chefer, men hans største chef er en meget utilregnelig person, der sidder i Det Hvide Hus. Som Natos generalsekretær skal man gøre Donald Trump glad.

Christine Nissen mener samtidig, at det er sandt, når Mark Rutte siger, at Europa er afhængige af USA. Hun peger på, at næsten alt Europas forsvarsmateriel og kapacitet bliver leveret af amerikanerne.

– Men det er en meget mærkelig måde, han siger det på.

I den seneste uge har vi ifølge Christine Nissen set, at Mark Ruttes leflen for Donald Trump har fungeret – for både Europa og Trump.

Hun refererer til det møde under World Economic Forum, hvor Trump og Rutte blev enige om rammerne for en fremtidig aftale for Grønland. Det fik den amerikanske præsident til at aflyse den planlagte straftold mod otte europæiske lande, der havde sendt tropper til Grønland.

Christine Nissen fremhæver, at Mark Rutte krampagtigt forsøger at holde sammen på en Nato-alliance, hvor han skal tilgodese alle medlemmer og deres interesser.

– Der er ingen, der vil være den siddende Nato generalsekretær, hvor det hele bryder sammen.

– Det betyder, at han har en vanvittig svær rolle. Mark Ruttes jobbeskrivelse er blevet meget underlig i den nuværende situation, hvor de internt i Nato er blevet uvenner. Der er internt en følelse af USA mod resten (af alliancen, red.), siger hun.

Internationale ledere taler i nye toner

Nato-boss Mark Ruttes løftede pegefinger kommer i kølvandet på flere europæers og allieredes seneste kommentarer om alliancen med USA og europæisk selvstændighed.

– At være en lykkelig vasal er en ting, men at være en ussel slave er noget ganske andet, sagde Belgiens premierminister, Bart De Wever, om Europas tilstand under World Economic Forum i Davos den 21. januar.

Canadas premierminister, Mark Carney, advarede i en tale ved samme lejlighed i Davos, at den gamle regelbaserede verdensorden var ved at smuldre, og samtidig opfordrede han til at stå op mod Trump. Det var en tale, der modtog stående applaus.

Ruttes kommentarer modsiger også den finske præsident, Alexander Stubbs, overbevisning om, at Europa kan forsvare sig selv uden USA.

I en paneldebat i Davos med temaet “Kan Europa forsvare sig selv?” var den finske præsident ikke i tvivl, da han blev forholdt spørgsmålet.

– Svaret er utvetydigt et ja, sagde Alexander Stubb og uddybede, at Finlands forsvar i sig selv vil kunne forsvare landet mod Rusland.

Her kan du høre den finske præsidents kommentarer fra debatten, som Mark Rutte i øvrigt også var med i. Ruttes seneste kommentarer fra i mandags står i stærk kontrast til Alexander Stubbs overbevisning:

Finlands grænse til Rusland er 1.340 kilometer lang, og den udgør en betydelig del af EU’s ydre grænse. I 2023 blev Finland medlem af Nato, og det øgede dermed Natos grænse mod Rusland betydeligt.

Alexander Stubb uddybede videre og henviste til krigen i Ukraine og Ruslands manglende fremgang som bevis for det europæiske forsvars styrke.

– Lad os sætte tingene i perspektiv. Nato er ikke kommet på banen endnu, og Rusland har ikke på fire år vundet frem i så stort omfang, som de håbede.

– Krigen har været en total strategisk fiasko af Vladimir Putin, og vi spørger med rystende hænder, om vi kan forsvare os selv. Mit svar er: Ja, vi kan, sagde Alexander Stubb.

Finlands præsident står fast på det europæiske forsvars styrke. Det kan du høre videre om i klippet herunder:

Statsminister Mette Frederiksen sagde i onsdags på et møde i Paris med Jens-Frederik Nielsen, at verdensordenen, som vi kender den, er et “overstået kapitel”.

– Jeg tror ikke, at den vil vende tilbage, sagde hun ifølge Reuters.

Statsministeren understregede også, at sammenhold med USA er vigtigt over for Rusland.

– Den bedste vej frem er, at Europa og USA holder sammen, sagde Mette Frederiksen.

Den franske regering revser Rutte

Mark Ruttes markante afvisning af, at Europa kan forsvare sig selv, og den løftede pegefinger mod Europa, hvis nogle europæere overhovedet overvejer den idé, har fået franskmændene til at komme med nogle kontante modsvar.

– Nej, kære Mark Rutte. Europæerne kan og skal tage ansvar for deres egen sikkerhed. Selv USA er enige. Det er Natos europæiske søjle, skriver Jean-Noël Barrot, Frankrigs udenrigsminister, på X.

Muriel Domenach, Frankrigs tidligere ambassadør for Nato, skriver på X, at det er det helt forkerte svar, Mark Rutte giver, og at “det sender det helt forkerte signal til Rusland”.

Derudover siger Nathalie Loiseau, medlem af Europa-Parlamentet og forhenværende fransk minister, at “det var et skammeligt øjeblik”, da Rutte kom med sine kommentarer.

– Rutte tror, at det vil behage Trump at være grov overfor europæerne. Vi har ikke brug for en Trump-fanatiker. Nato har brug for en balance mellem amerikanske og europæiske indsatser, sagde hun.

Christine Nissen mener, at det er for tidligt at sige, hvorvidt Nato-chefens strategi med at være efter Europa og pleje forholdet til Donald Trump vil være succesfuldt.

– Vi ved ikke endnu, om Mark Rutte bliver vores alles redningsmand, eller om han kommer til at legitimere Donald Trumps adfærd og dermed udhule det system, som den liberale regelbaserede verdensorden bygger på.

Mister Teflon, som Mark Rutte er blevet kaldt, er dog kendt for at være typen, der har holdt sammen på svære konstellationer i national politik, siger Christine Nissen.

“Så er det nok, Trump – men hvad så?” er titlen på det seneste afsnit af Verden ifølge Gram. Her kan du blive endnu skarpere på nuancerne i Mark Ruttes kommentarer og Europas tilstand:

Erland Laursen fra Hornslet ejer fem ejendomme i Aarhus og omegn med en offentlig ejendomsværdi på rundt regnet 16 millioner kroner.

I går bestemte Folketinget, at han også er én af de pensionister, der skal have en fødevarecheck på 2.500 kroner skattefrit, så han bedre har råd til mælk, kød og brød og andre fødevarer.

– Det kan godt være, at jeg ikke har det samme behov for en check som nogen, der ikke har ejendomme, men de kan have en anden pension, end jeg har, siger Erland Laursen, der er 75 år og ikke har en stor pensionsopsparing og får folkepension.

For at hjælpe med stigende fødevarepriser har regeringen, SF og Enhedslisten besluttet at give en fødevarecheck til blandt andre børnefamilier, mennesker uden for arbejdsmarkedet og en række pensionister.

Mange pensionister har huse, sommerhuse eller lejligheder, men det tæller ikke med i regnestykket om fødevarecheck. For pensionister gælder det, at de kan få checken bare deres likvide midler som kontanter og aktier er under 350.000 kroner.

Erland Laursen har ikke så mange rede midler stående, og derfor får han en check, selvom han ejer elleve lejligheder.

Kan du forstå, hvis nogen spørger sig selv: Hvorfor skal du have fødevarecheck, når du har elleve lejligheder?

– Det er min form for pension. Jeg kan ikke gå ind og hente pengene der, siger Erland Laursen.

Som det ser ud nu, står Ringsted Kommune til at skulle finde 55 millioner kroner i budgettet for 2027.

Ifølge borgmester Andreas Karlsen fra De Konservative skyldes det især et fald i indbyggertallet – blandt andet efter at Danish Crown lukkede tilbage i 2024. Det betød, at flere familier flyttede ud af kommunen.

Samtidig er udgifterne steget markant, især på det specialiserede socialområde.

Derfor sætter kommunen nu en omfattende proces i gang for at finde pengene.

– Udgangspunktet er at lave et budget, der er til mindst mulig gene for færrest borgere. Men jeg kan selvfølgelig ikke love, at det ikke vil ramme nogen, når vi er oppe i den her beløbsstørrelse, siger Andreas Karlsen.

‘De skal ikke røre flere af skolerne’

Hvis det ender med, at Ringsted Kommune må finde sparekniven frem, så håber Signe Holmqvist ikke, at det kommer til at gå ud over skolerne.

Hun bor selv i den lille by Ørslev og er glad for, at hendes børn kan gå på en lille skole:

– De skal ikke røre flere af skolerne. Vi har mulighed for, at de kan gå i skole i de små klasser. Det ville være synd, hvis det blev ødelagt, hvis de skulle køre til Ringsted på kæmpe skoler, siger hun.

Jesper Nielsen fra Allindemagle synes, at udsigten til et underskud er skidt for kommunens borgere:

– De skal helst ikke skære på børne- og ungeområdet, og de skal heller ikke skære på de ældre, mener han.

Andreas Karlsen er helt nyvalgt borgmester i Ringsted Kommune, og han erkender, at det er en stor opgave at skulle i gang med. Men han er klar til at trække i arbejdstøjet:

– Vi tager ansvaret på os og skal have en kritisk gennemgang af alle kommunens udgifter, siger han.

Han håber også, at der kan komme mere gang i boligbyggeriet, så der kan komme flere indbyggere i kommunen.