Nyt anbringelsessystem

Om at fjerne børn fra deres biologiske forældre

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

Resumé

Her foreslås en ordning, hvor kommunernes adgang til at afgøre børnesager beskæres, og kompetencen overgår til et Børn- og Unge-nævn i regionen.

Indledning

Denne artikel er udsprunget af en lang række kritikpunkter, der retter sig mod det nuværende administrative system, der træffer afgørelser i sager, der beskæftiger sig med støtte til børnefamilier og anbringelser af børn udenfor hjemmet.

Kritikpunkterne er mange, og jeg har gennem årene bidraget med mange indvendinger og debatartikler.

Jeg er blevet træt af alene at kritisere, uden at det får effekt. Kritikken kan være vigtig på forståelses siden, når det handler om at formulere præmisser til en lidt vigtigere konklusion. ”Hvad er det, du vil have?”-spørgmålet bliver ubesvaret.

Derfor er forslaget til en fremtidig organisering af det administrative apparat, der skal varetage de funktioner, der i dag varetages af kommuners familieforvaltninger, Børn- og UngeUdvalg, Ankestyrelse og byretter, en fremtidsvision.

Der lægges op til en politisk debat.

Kommunalt

Der etableres et system, hvor kommunen fortsat modtager underretninger og behandler dem omtrent som hidtil.
Dog skal de berørte individer indtage en retsstilling som svarende til reglerne om fair rettergang så snart, nogen form for anbringelse indgår overvejelserne, uanset om anbringelsen er ”frivillig” eller ”uden samtykke.” Betegnelsen ”frivilligt samtykke” skal fremover reserveres til tilfælde, hvor det er forældrene eller barnet selv, der uden pres udefra selv tager initiativ til en anbringelse. Ved sådan fremtidig frivilligt samtykke har barnet og forældrene ret til hjemgivelse.

Forvaltningens rolle ligner således anklagemyndighedens i en domstolsproces, og den har fremover ingen afgørelseskompetence bortset fra ved det fremtidige frivillige samtykke.

De kommunale Børn- og Ungeudvalg afskaffes.

Nyt: Regionale Børne og Ungenævn

Under hver region oprettes der et Børn- og Ungenævn, hvortil der er knyttet jurister mes specialkompetence i forvaltningsret og socialret.
Der tilknyttes fastansatte specialuddannede psykologer, der har erhvervet særlige faglige kompetencer i børne- og udviklingspsykologi. På samme måder knyttes der børnelæger og -psykiatere til. Lægerne kan tilknyttes ad hoc, og de ska have de fornødne autorisationer og må ikke forstås som lægekonsulenter.

Den biologiske forældreside søges repræsenteret gennem foreningslivet. Plejesiden repræsenteres med samme antal lægdommere som forældresiden.

Sagsbehandlerne skal være socialrådgivere, der gennem kursisforløb erhverver særlig faglig kompetence.

Når kommunen begærer en sag forelagt Børn- og Ungenævnet, meddeles de berørte parter herom. De vejledes om deres rettigheder i henhold til allerede eksiterende lov (FVL § 8, stk.1) og tilbydes advokat- eller partsrepræsentantbistand.

Regionens forvaltning indhenter uafhængige specialistudtalelser, og forældrene har ret til at udpege de godkendte specialister, der skal foretage undersøgelserne.

Hvad angår psychometriske tests, skal APAs standardiseringskomités regler overholdes.

Risikovurdering ¹

Det er videnskabeligt erkendt, at det under alle omstændigheder er traumatiserende for et barn at blive adskilt fra sine biologiske forældre. Dette element skal altid indgå i risikoafvejningen forud for en anbringelse.

Det gælder helt specielt, at formodninger om overgreb og vold ikke længere kan anvendes, hvis en sag ved anklagemyndighed eller domstole er bortfaldet efter afhøring, ved tiltalefrafald eller frifindelse. Det indebærer, at man ikke længere må bruge modsætningsslutningen, at når vedkommende er frifundet på den ene eller anden måde, så skal der nok være noget om snakkken.

Ved risikovurderingen skal der som udgangspunkt anlægges et langsigtet perspektiv, og vurderinger skal foretages af kompetente og ikke- inhabile personer. Plejeforældre og eksperter, der tidligere har bedømt forholdene, skal konsekvent skiftes ud med nye, der kan se på de konkrete sager med friske øjne.

I risikovurderingen er overskriften barnets eller den unges tarv i det lange løb, ikke de mere øjebliksbestemte behov.

Nyt uafhængigt socialt rekursnævn

Det nye sociale rekursnævn skal være i realiteten uafhængigt af regeringen, KL, Regionsrådet osv., idet dets opgave alene er at sikre afgørelsers og de derunder forbundne materielle vurderingers overensstemmelse med gældende fundamentale juridiske principper, herunder officialmaksime, legalitet, proportionalitet og naturligvis gældende social lovgivning.

Hvis der skal sidde dommere for bordenden, bør disse være efteruddannede i forvaltningsret, socialret og offentlig forvaltning.

Der skal tilknyttes sagkyndige på universitetsniveau, mens repræsentationen af lægdommere skal være ligelig mellem børne- og forældrerepræsentanter på den ene side og kommunalfolk på den anden.