I sidste uge var fedtmøg igen i fokus, efter mange beretninger om at det var dukket op usædvanligt tidligt og voldsomt i vores fjorde i år.

Landbrug & Fødevares formand, Søren Søndergaard, var i en video ude at forklare hans syn på problemet.

https://www.facebook.com/share/v/1DcB5zpSxK/?mibextid=wwXIfr

Denne video indeholder så mange usande udsagn, at den kalder på en faglig kommentering.

Hvad er ’fedtemøg’? Helt præcist er fedtmøg to arter af tang, som på dansk hedder ’dunalge’ og ’almindelig vatalge’. Det brunlige meget fine tråde, hvor cellerne sider i en lang række. Alle celler kan dele sig, så de kan vokse meget hurtigt, mere end en fordobling i døgnet, under optimale forhold. De danske navne er meget rammende, for de ligner brunligt dun eller vat når de vokser frit. Fedtemøg er også beskrivende, for trådene udskiller slim, som gør hele klumpen fedtet og slimet at røre ved. Der er også andre arter, som kan være blandet ind i de store kager af fedtemøg, som driver rundt. Det kan være både grønne og røde trådformede tangarter, men fælles er, at de har fine tråde og en hurtig vækst, når der er rigeligt med næring i vandet. Man kalder dem også opportunistiske alger.

Fedtemøg starter med at sidde fast på noget – en sten, en musling, en pæl eller ålegræssets blade. De starter altså med at vokse tæt ved fjordbunden – og det er vigtigt om lidt. Når de har vokset et stykke tid og dannet store buskede klumper, så opstår der iltmangel nederst i klumpen, og så slipper de bunden og begynder at drive rundt. Ofte drives de mod land og samles i beskyttede bugter og vige, hvor de kan fylde hele vandsøjlen. Her gør de det umuligt at fiske, og når de dør opstår der massivt iltsvind i bunden – noget som slår alle dyr ihjel, og så er der ikke mad til de bundlevende fisk.

Hvorfor er det særlig voldsomt i år? Alger skal bruge både fosfor og kvælstof for at vokse. I fjordbunden ligger der meget af begge dele, men især fosfor. Og her er det afgørende for fedtemøgsalgerne, at de starter med at vokse ved bunden. Så står de ’først i køen’ når fosfor og til dels kvælstof frigives fra bunden. Deres fætre og kusiner er encellede planktonalger, som lever oppe i vandet. De lever at de næringsstoffer, der kommer ud af åerne, og det som er tilbage fra fjordbunden, når fedtemøget har taget deres del. Og nu kommer forholdene i 2026 ind.

Alle ved, at vi har haft en kold vinter siden lidt efter jul. Der har derfor for først gang i mange år været is på fjordene. En isdækket fjord betyder to ting. 1) Isen forhindrer luftens ilt i at komme ned i vandet. Så kan der opstå iltsvind i vandet, som forplanter sig ned i fjordbunden. I fjordbunden betyder iltsvind, at fosfor frigives fra det jern, det før var bundet til, og derfor vælter fosfor ude af sedimentet og op i vandet. 2) Den anden effekt af isen er, at det ferskvand der kommer ud fra åerne, lægger sig som et tyndt lag lige under isen. Det sker fordi ferskvand er letter end fjordens saltvand. Åens vand indeholder meget flere næringsstoffer end fjordens vand, især kvælstof fra landbruget. Når solen kommer tilbage, som det skete for tre uger siden, så sidder fedtemøget på lavt vand med masser af frigivet fosfor fra bunden og masser af kvælstof fra åvandet, og så eksploderer væksten. Algerne er ret ligeglade med temperaturen, de vokser fint i koldt vand.

Så fedtemøget kommer af en kombination af is, iltsvind, fosfor i fjordbunden og kvælstof og fosfor ud af åerne.

Hvor kommer næringsstofferne fra? Søren Søndergaard lægger skylden på gammelt spildevand fra 1980’erne og overløb af kloaker, som årsag til fosforpuljerne. Begge dele er direkte usandt, og det ved Søren Søndergaard godt, for det har været beskrevet i detaljer af hans egne fagfolk. Han har også skrevet under på det modsatte i ’den grønne trepartsaftale’. Den siger netop, at det dårlige miljø i fjordene skyldes kvælstof fra dansk landbrug.

Det er betænkeligt at Søren Søndergaard og Landbrug & Fødevarer nu løber fra aftalen.

Landbrugets dyrkning af markene og nedgravning af vandløb bidrager med ca 60 procent af de menneskeskabte fosforudledninger, mens ca. 40 procent stammer fra spildevand. Sådan har det været siden omkring 1995, altså i næsten 30 år. Fosforudledninger fra spildevand går nedad, mens landbrugets udledninger stiger, især pga. mere intens dræning.

Vi kan se på data, at omkring 12 år efter at rensning af fosfor i spildevand blev indført, omkring 1990, så har der været ligevægt mellem de årlige tilførsler fra land og koncentrationen af fosfor i fjordene. Mængden af fosfor i fjorden er derfor ikke ’gammelt’ fosfor, som Søren Søndergaard påstår, men i ligevægt med de årlige tilførsel. Og så glemmer Søren Søndergaard at nævne, at byboerne betaler 10 milliarder om året for at rense deres spildevand, mens landbruger kræver kompensation, hvis de skal gøre noget.

For kvælstof kommer 90 procent at de menneskeskabte udledninger fra landbruget, og sådan har det været siden 2001.

Hvorfor opstår Iltsvind under isen? Det gør det fordi fjordbunden indeholder en masse slam som ligger og rådner. Slam som kommer fra sidst års algevækst, fra både fedtemøg og encellede alger oppe i vandet. Da de sidste kun er begrænset af fosfor i nogle uger og eller af kvælstof, er det tilførslerne af kvælstof som styrer algevæksten gennem sommeren. Så iltsvindet under isen skyldes primært sidste års algevækst og dermed sidste års udledninger af kvælstof. Kvælstof som kommer fra landbruget.

Hvorfor ser vi så meget fedtmøg de sidste 15 år. Forklaringen er paradoksalt nok, at vi har reduceret udledninger af fosfor fra spildevand så voldsomt. Det betyder at de encellede alger i fjordens fri vandmasser nu mangler fosfor i en periode om foråret. Så vokser de langsommere og optager ikke så meget kvælstof fra vandet. Så er der mere kvælstof tilbage i vandet, og så kan fedtemøg, som sidder oven på fjordbundens store fosforpulje, få kvælstof fra vandet og fosfor fra bunden og så stortrives det. Mekanismen er forstærket af, at temperaturen i fjordens vand er steget næsten 3 grader de sidste 30 år. Højere temperatur betyder mere iltsvind i fjordbunden, for bakterier vækst styres af temperaturen.

Hvad er løsningen? Den er at blive ved med at reducere begge næringsstoffer, men fokus på bør være på at reducere kvælstof fra landbruget. I videoen siger Søren Søndergaard, at det er en myte, at fedtemøg skyldes kvælstof – han henviser til ’eksperter’ Jeg kender ingen fagfolk som mener, det er en myte, ud over de ansatte biologer i Landbrug & Fødevare og deres underafdeling SEGES. Senere i videoen henviser Søren Søndergaard til, at det er derfor, at de lokale kystvandråd anbefaler at fokusere på fosfor.

Jeg har talt med medlemmer fra mange af de 23 lokale kystvandråd. De siger samstemmende, at det er Landbrug & Fødevares folk, som kræver dette fokus på fosfor, og at de derfor får allokeret offentlige midler til at SEGES kan arbejde videre med denne forkerte problemstilling, med risiko for endnu en gang at forsinke den stærkt nødvendige reduktion af kvælstof til vandmiljøet. Det er Søren Søndergaards egne ansatte, han henviser til som ’eksperter’.