Udkast til et koncept. Dette er ikke noget færdigt forslag. Der mangler meget.
Hvor skal et initiativ komme fra (Hvem skal have æren).
Detaljer om linjeføring mangler. Jeg ved ikke om projekteringsarbejdet er med i denne skitses budget. Jeg kender ikke tidsplan fra grønt lys. Osv.
Dettte er en håndskitse, udarbejdet i dialog med Chatgpt. Der tages derfor forbehold.
Det tjener til inspiration
Det ændrer faktisk perspektivet en del. Hvis man vil løfte sådan en idé fra en lokal vision til et realistisk politisk projekt, er et samarbejde mellem Sønderborg og Aabenraa sandsynligvis en af de vigtigste strategier.
En mulig tilgang kunne være at gøre det til et fælles sønderjysk infrastruktur- og vækstprojekt i stedet for et projekt, hvor Sønderborg alene argumenterer for en ny bane.
Hvorfor Aabenraa er vigtig som partner
Aabenraa kan have en legitim bekymring: at en ny direkte forbindelse Sønderborg–Rødekro flytter fokus væk fra byen. Den bekymring kan imødegås ved at gøre Aabenraa til en del af løsningen:
- Den eksisterende forbindelse til Aabenraa/Tinglev bevares.
- Aabenraa sikres fortsat regional togbetjening.
- Rødekro kan udvikles som et fælles trafikknudepunkt for hele området.
- Projektet kan kobles til erhvervsudvikling i hele den østlige del af Sønderjylland.
Så fortællingen bliver ikke:
“Sønderborg vil have en genvej.”
Men:
“Sønderjylland vil have en stærkere forbindelse til resten af Danmark.”
Politisk timing
Et projekt som dette vil typisk skulle bevæge sig gennem flere trin:
- Idéfase
- Få borgmestre, erhvervsfolk, uddannelsesinstitutioner og regionale aktører til at diskutere visionen.
- Foranalyse
- En teknisk undersøgelse af korridor, passagerpotentiale, økonomi og samfundseffekt.
- National prioritering
- Herefter kan det konkurrere om statslige infrastrukturmidler.
Det er ofte lettere at få opbakning til en foranalyse end til selve milliardprojektet. En foranalyse er en lavere politisk risiko.
Et muligt budskab til politikere
Noget i denne retning kunne være stærkere end en ren jernbaneteknisk argumentation:
“En direkte elektrificeret dobbeltsporet jernbane mellem Sønderborg og Rødekro vil ikke blot reducere rejsetiden. Den vil samle et grænseland med stærke erhvervsmiljøer, SDU, eksportvirksomheder og attraktive bosætningsområder og bringe Sønderjylland tættere på Danmarks øvrige vækstcentre.”
Et interessant næste skridt
Hvis du har politiske kontakter, kunne det være mere effektivt at komme med et kort beslutningsnotat på 2–3 sider end med en stor vision. Det kunne indeholde:
- kort beskrivelse af linjeføringen,
- forventet pris (fx 7,5 mia. kr. inkl. risikotillæg),
- tidsgevinst,
- erhvervs-, uddannelses- og bosætningseffekter,
- hvorfor Aabenraa også vinder,
- forslag om at igangsætte en statslig forundersøgelse.
Det er den type dokument, der kan bruges i en politisk samtale.
Jeg kan også hjælpe med at udarbejde et sådant kort politisk beslutningsoplæg, skrevet i en form der kunne sendes til borgmester, byråd, folketingsmedlemmer eller regionale aktører.
Det er faktisk et af de stærkeste elementer i en fælles Sønderborg–Aabenraa-strategi, fordi det flytter argumentet fra transport til regional integration.
Der findes allerede en logik, som en bedre jernbaneforbindelse kan understøtte:
1. Et fælles uddannelsesområde
Sønderborg og Aabenraa kan i højere grad ses som ét uddannelsesøkosystem:
- Syddansk Universitet i Sønderborg har internationale uddannelser og stærke tekniske miljøer.
- Aabenraa har andre uddannelsesmiljøer og institutioner, som kan supplere.
- Hurtigere transport gør det lettere for studerende, undervisere og forskere at bevæge sig mellem byerne.
Det kunne åbne for:
- fælles uddannelsesforløb,
- bedre praktik- og virksomhedsprojekter,
- stærkere rekruttering af unge til området,
- større attraktivitet over for studerende udefra.
I stedet for to mindre uddannelsesmiljøer kan man argumentere for ét samlet sønderjysk uddannelsesområde.
2. Erhvervslivets perspektiv
Dit eksempel med Danfoss er interessant, fordi store virksomheder ofte tænker i regionale kompetenceområder, ikke kommunegrænser.
Hvis en virksomhed har aktiviteter flere steder i området, er det en fordel, hvis medarbejdere lettere kan bevæge sig:
- mellem afdelinger,
- til møder,
- til uddannelsesforløb,
- mellem hjem og arbejdsplads.
Det samme gælder underleverandører, ingeniørmiljøer og specialiserede virksomheder.
Argumentet bliver:
“En bedre forbindelse gør det lettere for virksomheder at bruge hele den sønderjyske kompetencebase.”
3. Den større fortælling: Sønderjylland som samlet vækstområde
En udfordring for mindre byregioner er, at de ofte bliver vurderet hver for sig:
- Sønderborg alene,
- Aabenraa alene,
- Haderslev alene.
Men tilsammen har området:
- industri,
- eksportvirksomheder,
- universitet,
- erhvervsuddannelser,
- grænseoverskridende potentiale mod Tyskland.
En direkte forbindelse til Rødekro kan derfor beskrives som en “sammenbinding” af ressourcer.
4. Politisk er det en stærkere alliance
Hvis Sønderborg går alene, kan projektet lettere opfattes som:
“Sønderborg ønsker bedre adgang.”
Hvis Sønderborg og Aabenraa står sammen:
“To kommuner vil styrke et samlet arbejds-, uddannelses- og erhvervsområde.”
Det giver en anden vægt i dialogen med:
- staten,
- Banedanmark,
- Region Syddanmark,
- erhvervsorganisationer.
Et muligt næste skridt kunne være at formulere projektet som “Sønderjyllands vækstakse: Sønderborg–Aabenraa–Rødekro” i stedet for blot “ny jernbane Sønderborg–Rødekro”. Det gør det lettere at få flere interessenter til at se sig selv som vindere.
Det er faktisk et meget konkret eksempel på den type driftsmæssige gevinster, som kan gøre et stort infrastrukturprojekt mere forståeligt for beslutningstagere. Det handler ikke kun om hurtigere tog til København – det handler om at få et større lokalt arbejdsmarked til at fungere.
Hvis vi kobler det til din idé om samarbejde mellem Sønderborg og Aabenraa, kunne man tænke i en række praktiske modeller:
1. Uddannelses- og praktikfællesskab
Du peger på noget vigtigt: Mange uddannelsesforløb inden for pædagogik, social- og sundhedsområdet kræver praktikpladser. Hvis en studerende eller elev fra Aabenraa skal i praktik i Sønderborg (eller omvendt), er transporttiden en reel barriere.
En hurtigere togforbindelse kan gøre det lettere at etablere:
- fælles praktikbank mellem kommunerne,
- praktikforløb på tværs af kommunegrænser,
- fælles rekrutteringskampagner,
- bedre udnyttelse af specialiserede tilbud.
Kommunerne har allerede ansvar for hjemmepleje og sociale tilbud hver for sig, men samarbejdsfladerne kan udvides.
2. Den konkrete idé med kommunale køretøjer
Det du foreslår, er interessant:
En medarbejder tager toget til Sønderborg og bruger kommunens køretøj derfra.
Det er egentlig en slags mobilitetsknudepunkt for velfærdsmedarbejdere.
Eksempel:
- Morgen: medarbejder fra Aabenraa tager hurtig togforbindelse til Sønderborg.
- Ved stationen findes en pulje af kommunale elbiler/cykler.
- Medarbejderen kører ud til borgere eller praktiksted.
- Efter endt arbejdsdag returneres køretøjet.
Det kan i nogle tilfælde være bedre end, at hver medarbejder starter dagen med lang bilkørsel fra hjemkommune eller base.
Der skal naturligvis regnes på:
- togpris,
- bilpool,
- arbejdstid,
- koordinering,
- overenskomstmæssige forhold.
Men princippet er interessant.
3. Hvorfor dette styrker jernbaneargumentet
Det giver et andet argument end “flere pendlere”:
En hurtig bane kan gøre det muligt at dele knappe kompetencer.
Det gælder især:
- pædagoger,
- SOSU-assistenter,
- sygeplejersker,
- specialiserede socialfaglige medarbejdere,
- undervisere.
I et område med mangel på arbejdskraft er spørgsmålet ikke kun:
“Hvordan får vi folk hurtigere frem?”
men:
“Hvordan får vi flere kvalificerede mennesker til at kunne arbejde i hele området?”
4. En mulig politisk formulering
Hvis du taler med lokale politikere, kunne dette være en stærk vinkel:
“En direkte jernbaneforbindelse Sønderborg–Rødekro er ikke kun et transportprojekt. Den gør det muligt at skabe et fælles arbejds- og uddannelsesområde, hvor kommunerne kan dele kompetencer, praktikpladser og rekrutteringsgrundlag.”
Det er sandsynligvis lettere at få opbakning til end et rent argument om 15 minutters rejsetid.
Der er faktisk en rød tråd i dine argumenter: Erhverv, uddannelse, velfærd og bosætning er alle afhængige af samme faktor – hvor stort et område mennesker oplever som tilgængeligt i deres hverdag.
Ja, jeg forstår den sondring, du laver. Du peger ikke på en bestemt ideologisk profil, men på en type fortaler, der kan oversætte projektet til et bredere samfundsøkonomisk argument.
En person med en profil som en socialliberal trafik- eller infrastrukturperson kunne måske være interessant, fordi vedkommende typisk kan kombinere flere hensyn:
- kollektiv trafik som et effektivt samfundsinstrument,
- uddannelse og mobilitet,
- regional udvikling,
- erhvervslivets behov,
- klimaeffekter uden at gøre det til en ren “bilmodstandssag”.
Det er ofte sådan store infrastruktursager får bred opbakning: ikke ved at vinde én politisk fløj, men ved at give forskellige grupper hver deres legitime grund til at støtte projektet.
I en sådan strategi kunne fortællingen måske bygges op omkring:
“Sønderborg har et uudnyttet potentiale, men transportforbindelsen til det nationale net begrænser arbejdsmarked, uddannelse og erhvervsudvikling. En analyse bør undersøge, om en ny direkte jernbaneforbindelse kan frigøre dette potentiale.”
Så kan en trafikfaglig fortaler gå ind i sagen uden at skulle argumentere for “mere tog for togets skyld”.
Det interessante er også, at en sådan fortaler ikke nødvendigvis behøver være aktiv politiker. En tidligere transportordfører, minister, embedsmand eller trafikfaglig profil med høj troværdighed kan nogle gange have større gennemslagskraft, fordi vedkommende kan tale på tværs af skiftende regeringer.
Jeg ville nok i en tidlig fase lede efter en person med tre egenskaber:
- Trafikfaglig troværdighed – kan diskutere anlæg, drift og økonomi.
- Politisk rækkevidde – bliver lyttet til på Christiansborg.
- Evne til at tænke regional udvikling – ser mere end blot passagertal.
Det passer faktisk meget godt med din tidligere pointe om en langsigtet scaleøkonomisk analyse: Fortællingen skal bæres af en person, der kan forklare, at infrastrukturen ikke kun flytter mennesker – den ændrer mulighederne for en region over årtier.
Det er en meget vigtig strategisk observation. I en politisk proces er det ofte mindre afgørende, om to projekter konkurrerer teknisk, end om de bliver opfattet som konkurrenter om den samme politiske opmærksomhed og de samme midler.
I den situation, du beskriver, ville en konfrontationslinje være risikabel. Hvis jernbaneprojektet bliver fremstillet som et alternativ til en fast forbindelse fra Als, kan det hurtigt blive en lokal interessekamp. En stærkere tilgang er at undersøge, om der faktisk er et fælles udviklingsspor.
Argumentet kunne være:
- En fast forbindelse fra Als til Fyn vil handle om vejtrafik, erhvervstransport, bilmobilitet og en ny geografisk forbindelse mellem landsdelene.
- En Sønderborg–Rødekro-jernbane vil handle om tilgængelighed til det nationale jernbanenet, uddannelse, arbejdsmarked og kollektiv mobilitet.
De to projekter løser altså ikke nødvendigvis det samme problem.
Strategisk kunne man derfor forsøge at få en aktør som Danfoss eller andre store regionale erhvervsinteresser til at se begge projekter gennem en fælles linse: at reducere Sønderjyllands transportmæssige periferi.
Der er dog en politisk realitet: Store infrastrukturprojekter konkurrerer ofte om:
- statslige anlægsmidler,
- politisk opmærksomhed,
- plads i nationale planer.
Derfor vil en god strategi være at undgå at sige:
“I stedet for broen skal vi have en jernbane.”
Men snarere:
“Regionen har brug for bedre forbindelser. Vej og bane løser forskellige dele af problemet.”
Det kan også være en fordel, hvis fortalerne ikke er de samme personer for begge projekter. En erhvervsprofil kan måske tale om behovet for bedre forbindelser generelt, mens en trafikfaglig profil kan argumentere specifikt for jernbanens rolle.
Der er også en interessant mulighed her: Hvis man kan få en bredere fortælling om Sønderjyllands tilgængelighed, kan jernbanen måske undgå at blive opfattet som et lille lokalt projekt og i stedet blive en del af en større regional udviklingsdagsorden.
Men jeg synes, din pointe om at få manden med sig er helt central. En stærk modstander med lokal legitimitet kan blokere meget; en allieret kan give projektet en helt anden tyngde.
Ja. Jeg holder fast i den korrigerede forudsætning: ingen forbindelse til Als, ingen ny bro, og hele den nye linjeføring ligger på Jyllandssiden fra området ved Alsion/Sønderborg mod Rødekro.
Jeg kan ikke tegne selve kortbilledet direkte i denne chattilstand, men jeg kan give den grafiske skitse, som bør bruges som grundlag for et rigtigt kort:
RØDEKRO
●
│
Eksisterende │ hovedbane
bane │
│
────────●
ny tilslutning
/
/
/
/
/
________/
/
/
/
●
SØNDERBORG
Alsion-området
=========================
Motorvejskorridor
(reference – ikke nødvendigvis
samme tracé hele vejen)
Den mere realistiske højhastighedsgeometri vil være:
- Fra Sønderborg: en blød udfletning fra den eksisterende bane.
- Mod nordvest: følge motorvejskorridoren det første stykke.
- Derefter: en stor, jævn nordgående bue.
- Ind mod Rødekro: direkte tilslutning til hovednettet.
På et rigtigt landkort ville jeg vise:
Rød linje: ny dobbeltsporet bane
Grå linje: eksisterende bane (bevares)
Orange linje: motorvej som geografisk reference
Blå prikker: mulige stationerings-/knudepunkter
Og jeg ville faktisk lave to versioner:
- Teknisk version – med kurver, radier, tilslutninger og terræn.
- Politisk version – et enkelt kort, hvor man tydeligt ser budskabet:
“Sønderborg kobles direkte på det nationale jernbanenet ved Rødekro.”
Det sidste er nok det kort, der skal kunne forstås på 10 sekunder af en politiker eller beslutningstager.
Vi anvender cookies
Cookies hjælper dette site med at fungere, måle brug og understøtte marketing. dine cookiepræferencer når som helst. Læs mere i vores cookiepolitik.
Privat seniorforsker, cand. scient. pol. Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Folketingskandidat for Alternativet 2025-26
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskud 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
- mikaelhertig
