Det ændrer faktisk perspektivet en del. Hvis man vil løfte sådan en idé fra en lokal vision til et realistisk politisk projekt, er et samarbejde mellem Sønderborg og Aabenraa sandsynligvis en af de vigtigste strategier.

En mulig tilgang kunne være at gøre det til et fælles sønderjysk infrastruktur- og vækstprojekt i stedet for et projekt, hvor Sønderborg alene argumenterer for en ny bane.

Hvorfor Aabenraa er vigtig som partner

Aabenraa kan have en legitim bekymring: at en ny direkte forbindelse Sønderborg–Rødekro flytter fokus væk fra byen. Den bekymring kan imødegås ved at gøre Aabenraa til en del af løsningen:

• Den eksisterende forbindelse til Aabenraa/Tinglev bevares.
• Aabenraa sikres fortsat regional togbetjening.
• Rødekro kan udvikles som et fælles trafikknudepunkt for hele området.
• Projektet kan kobles til erhvervsudvikling i hele den østlige del af Sønderjylland.

Så fortællingen bliver ikke:

“Sønderborg vil have en genvej.”

Men:

“Sønderjylland vil have en stærkere forbindelse til resten af Danmark.”

Politisk timing

Et projekt som dette vil typisk skulle bevæge sig gennem flere trin:

1. Idéfase
   • Få borgmestre, erhvervsfolk, uddannelsesinstitutioner og regionale aktører til at diskutere visionen.
2. Foranalyse
   • En teknisk undersøgelse af korridor, passagerpotentiale, økonomi og samfundseffekt.
3. National prioritering
   • Herefter kan det konkurrere om statslige infrastrukturmidler.

Det er ofte lettere at få opbakning til en foranalyse end til selve milliardprojektet. En foranalyse er en lavere politisk risiko.

Et muligt budskab til politikere

Noget i denne retning kunne være stærkere end en ren jernbaneteknisk argumentation:

“En direkte elektrificeret dobbeltsporet jernbane mellem Sønderborg og Rødekro vil ikke blot reducere rejsetiden. Den vil samle et grænseland med stærke erhvervsmiljøer, SDU, eksportvirksomheder og attraktive bosætningsområder og bringe Sønderjylland tættere på Danmarks øvrige vækstcentre.”

Et interessant næste skridt

Hvis du har politiske kontakter, kunne det være mere effektivt at komme med et kort beslutningsnotat på 2–3 sider end med en stor vision. Det kunne indeholde:

• kort beskrivelse af linjeføringen,
• forventet pris (fx 7,5 mia. kr. inkl. risikotillæg),
• tidsgevinst,
• erhvervs-, uddannelses- og bosætningseffekter,
• hvorfor Aabenraa også vinder,
• forslag om at igangsætte en statslig forundersøgelse.

Det er den type dokument, der kan bruges i en politisk samtale.

Jeg kan også hjælpe med at udarbejde et sådant kort politisk beslutningsoplæg, skrevet i en form der kunne sendes til borgmester, byråd, folketingsmedlemmer eller regionale aktører.

Det er faktisk et af de stærkeste elementer i en fælles Sønderborg–Aabenraa-strategi, fordi det flytter argumentet fra transport til regional integration.

Der findes allerede en logik, som en bedre jernbaneforbindelse kan understøtte:

1. Et fælles uddannelsesområde

Sønderborg og Aabenraa kan i højere grad ses som ét uddannelsesøkosystem:

• Syddansk Universitet i Sønderborg har internationale uddannelser og stærke tekniske miljøer.
• Aabenraa har andre uddannelsesmiljøer og institutioner, som kan supplere.
• Hurtigere transport gør det lettere for studerende, undervisere og forskere at bevæge sig mellem byerne.

Det kunne åbne for:

• fælles uddannelsesforløb,
• bedre praktik- og virksomhedsprojekter,
• stærkere rekruttering af unge til området,
• større attraktivitet over for studerende udefra.

I stedet for to mindre uddannelsesmiljøer kan man argumentere for ét samlet sønderjysk uddannelsesområde.

2. Erhvervslivets perspektiv

Dit eksempel med Danfoss er interessant, fordi store virksomheder ofte tænker i regionale kompetenceområder, ikke kommunegrænser.

Hvis en virksomhed har aktiviteter flere steder i området, er det en fordel, hvis medarbejdere lettere kan bevæge sig:

• mellem afdelinger,
• til møder,
• til uddannelsesforløb,
• mellem hjem og arbejdsplads.

Det samme gælder underleverandører, ingeniørmiljøer og specialiserede virksomheder.

Argumentet bliver:

“En bedre forbindelse gør det lettere for virksomheder at bruge hele den sønderjyske kompetencebase.”

3. Den større fortælling: Sønderjylland som samlet vækstområde

En udfordring for mindre byregioner er, at de ofte bliver vurderet hver for sig:

• Sønderborg alene,
• Aabenraa alene,
• Haderslev alene.

Men tilsammen har området:

• industri,
• eksportvirksomheder,
• universitet,
• erhvervsuddannelser,
• grænseoverskridende potentiale mod Tyskland.

En direkte forbindelse til Rødekro kan derfor beskrives som en “sammenbinding” af ressourcer.

4. Politisk er det en stærkere alliance

Hvis Sønderborg går alene, kan projektet lettere opfattes som:

“Sønderborg ønsker bedre adgang.”

Hvis Sønderborg og Aabenraa står sammen:

“To kommuner vil styrke et samlet arbejds-, uddannelses- og erhvervsområde.”

Det giver en anden vægt i dialogen med:

• staten,
• Banedanmark,
• Region Syddanmark,
• erhvervsorganisationer.

Et muligt næste skridt kunne være at formulere projektet som “Sønderjyllands vækstakse: Sønderborg–Aabenraa–Rødekro” i stedet for blot “ny jernbane Sønderborg–Rødekro”. Det gør det lettere at få flere interessenter til at se sig selv som vindere.