Ligelig eller skæv kommunal udligning?

 

 

Det er svært at skaffe sig et indtryk af en kommunes reelle økonomi. Det samlede ystem er endnu mere komplekst.  .

Gennem en række reformer er kommunernes økonomiske vilkår blevet ændret. Budgetlov, udligningsregler, skatteregler og statslige rammer udgør et vildnis. Den enkelte kommunes muligheder for selv at bestemme sine indtægter og udgifter  er stærkt  begrænset.

Hensigten med denne artikel er at se på, hvordan fordelingerne af indtægter og udgifter ville have set ud, hvis man anvendte nogle andre regneregler end gennemsnit. Der er ikke tale om et forslag til en ny ordning.

 

Denne  lille analyse prøver at svare på: Hvad sker der, hvis man tbruger udlligningssystemets egne værdier og sorterer dem på en anden måde: ved hjælp af median og  procentfordelinger?  Og så stiller disse værdier overfor hinanden.? På  indtægtssiden har vi brugt kommunernes beskatningsgrundlag pr. indbygger. På udgiftssiden har vi brugt det beregnede udgiftsbehov pr. indbygger.
Der findes ordninger og andre puljer og tilskud ved siden af, så der er ikke tale om et retvisende regnestykke, der lægger op til een konklusion.

 

Begge dele er officielle størrelser, som indgår i det kommunale udligningssystem. Tallene er hentet fra Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik.Jeg  tager tallene, som de foreligger. Uden spørgsmål eller komentarer

Det basale er rangordningen efter en medianinspireret fremgangsmåde.

For hver kommune beregnes  forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og landsmedianen  og omsætter forskellen til kroner ved at gange med kommunens indbyggertal.

På samme måde beregner vi forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov pr. indbygger og landsmedianen  og omsætter også denne forskel til kroner.

Dermed fremkommer vi to beløb for hver kommune.: En indtægtsafvigelse. En udgiftsafvigelse.

Og for at læseren ikke selv skal sidde med lommeregneren, lægger vi de to beløb sammen i en tredje kolonne.

.

Den sidste kolonne findes ikke som en officiel størrelse i udligningssystemet.

Vi kan kalde den et konstrueret estimat.

Det er netop det, den er.

Tabel 1. Kommunernes indtægts- og udgiftsafvigelser, 2025

Kommune	Indtægtsafvigelse	Udgiftsafvigelse	Sum
København	-7.932	-2.867	-10.799
Frederiksberg	-6.473	-972	-7.445
Ballerup	-294	413	119
Brøndby	1.689	614	2.303
Dragør	-1.305	-89	-1.394
Gentofte	-17.854	-552	-18.406
Gladsaxe	-1.672	139	-1.533
Glostrup	-216	121	-95
Herlev	78	205	283
Albertslund	601	437	1.038
Hvidovre	82	284	366
Høje-Taastrup	1.722	240	1.962
Lyngby-Taarbæk	-6.612	-416	-7.028
Rødovre	655	236	891
Ishøj	845	373	1.218
Tårnby	-332	129	-203
Vallensbæk	85	-56	29
Furesø	-3.176	-146	-3.322
Allerød	-2.038	-185	-2.223
Fredensborg	-1.598	-35	-1.633
Helsingør	-1.914	96	-1.818
Hillerød	-1.499	-313	-1.812
Hørsholm	-4.164	-137	-4.301
Rudersdal	-10.429	-371	-10.800
Egedal	-1.188	-406	-1.594
Frederikssund	-435	-93	-528
Halsnæs	105	40	145
Gribskov	-1.308	-93	-1.401
Bornholm	1.365	128	1.493
Greve	-963	-59	-1.022
Køge	-59	44	-15
Roskilde	-2.980	-501	-3.481
Solrød	-872	-182	-1.054
Odsherred	-9	262	253
Holbæk	841	144	985
Faxe	810	22	832
Kalundborg	551	373	924
Ringsted	615	31	646
Slagelse	1.841	567	2.408
Stevns	60	-20	40
Sorø	486	43	529
Lejre	-352	-165	-517
Lolland	1.254	829	2.083
Næstved	1.515	213	1.728
Guldborgsund	1.379	616	1.995
Vordingborg	827	283	1.110
Middelfart	101	-106	-5
Assens	1.112	135	1.247
Faaborg-Midtfyn	1.696	75	1.771
Kerteminde	247	36	283
Nyborg	739	152	891
Odense	6.074	163	6.237
Svendborg	1.670	106	1.776
Nordfyn	724	81	805
Langeland	372	138	510
Ærø	270	31	301
Haderslev	1.557	334	1.891
Billund	394	41	435
Sønderborg	1.507	439	1.946
Tønder	976	293	1.269
Esbjerg	1.648	333	1.981
Fanø	-157	-15	-172
Varde	593	111	704
Vejen	977	79	1.056
Aabenraa	1.647	297	1.944
Fredericia	603	334	937
Kolding	996	7	1.003
Vejle	474	-66	408
Horsens	2.430	-50	2.380
Herning	1.589	-144	1.445
Holstebro	1.535	-96	1.439
Lemvig	42	51	93
Struer	487	97	584
Syddjurs	613	-124	489
Norddjurs	948	237	1.185
Favrskov	391	-315	76
Odder	191	-54	137
Randers	2.826	365	3.191
Silkeborg	1.063	-443	620
Samsø	37	11	48
Skanderborg	-445	-486	-931
Aarhus	2.252	-1.769	483
Ikast-Brande	1.291	-17	1.274
Ringkøbing-Skjern	997	16	1.013
Hedensted	695	-194	501
Skive	1.023	225	1.248
Viborg	1.832	-31	1.801
Morsø	596	141	737
Thisted	1.163	140	1.303
Brønderslev	1.374	68	1.442
Frederikshavn	1.256	340	1.596
Vesthimmerland	876	238	1.114
Læsø	44	16	60
Rebild	351	-144	207
Mariagerfjord	1.010	83	1.093
Jammerbugt	993	44	1.037
Aalborg	5.033	-602	4.431
Hjørring	1.560	226	1.786

Tallene i tabellen er angivet i millioner kroner og med fortegn.

Et positivt tal på indtægtssiden betyder i denne konstruktion, at kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger ligger under landsmedianen . Et negativt tal betyder, at det ligger over landsmedianent. (estimeret)

På udgiftssiden betyder et positivt tal, at kommunens beregnede udgiftsbehov pr. indbygger ligger over landsgennemsnittet.

 

 

 

 

Tag for eksempel Lolland. Tabellen giver en indtægtsafvigelse på omkring 1,25 mia. kr. og en udgiftsafvigelse på omkring 0,83 mia. kr. Den simple sum bliver omkring 2,08 mia. kr.

Man kan ikke likgeud konkludere, at  Lolland mangler 2,08 mia. kr, men at et andet regnestykke giver  et andet resultat..

Det samme gælder Sønderborg, hvor de to afvigelser bliver henholdsvis omkring 1,51 mia. kr. og 0,44 mia. kr. og summen dermed omkring 1,95 mia. kr.

Et tredie eksempel er Ålborg, der ser ud til at mangle et kolossalt beløb.

 

 

 

 

 

For kommunernes faktiske regnskaber fortæller én historie. Det statslige udligningssystem fortæller en anden.

Begge dele kan være relevante. Det afgørende er, at metoden anvendes konsekvent inden for det datasæt, man undersøger.

For hvad sker der, hvis alle 98 kommuner tæller lige meget?

Og hvad sker der, hvis kommunernes indbyggertal får lov til at bestemme, hvor meget de tæller?

Det er spørgsmål, som tabellen gør det muligt at stille.

Det er  udover, at Odense, Aarhus og Aalborg står til at skulle have overført flere midler efter  dette regnestykke.
Men navnlig er der så 26 kommuner, der skulle aflevere mere, og 72, der skulle modtage mere. Helt hypotetisk.