
Skæve fordelinger
Artiklen er oversat fra
https://www.khanacademy.org/math/6th-grade-illustrative-math/unit-8-data-sets-and-distribution/lesson-14-comparing-mean-and-median/a/mean-and-median
Datasæt fortæller historier, men lange lister med tal kan virke overvældende. Derfor bruger vi tal, som kaldes mål for centrum, til at sammenfatte et helt datasæt. Vi skal lære, hvordan man vælger mellem to almindelige mål for centrum: gennemsnittet og medianen. Lad os se på, hvordan hvert af disse mål beskriver dine data, og hvornår det er bedst at bruge dem. (Typisk værdi)
Gennemsnit sammenlignet med median
Både gennemsnittet og medianen beskriver centrum i et datasæt, men de finder centrum på hver sin måde.
For at finde gennemsnittet lægger du alle værdierne sammen og dividerer med det samlede antal observationer. Man kalder ofte gennemsnittet for en “retfærdig fordeling”, fordi det fordeler den samlede værdi ligeligt mellem alle observationerne.
For at finde medianen ordner du data fra den mindste til den største værdi og finder det tal, der ligger præcis i midten. Hvis der er et lige antal observationer, finder du gennemsnittet af de to midterste tal.
Valg af typisk værdi
Hvordan dine data er fordelt, har betydning for, hvilket mål der fungerer bedst. Nogle datasæt indeholder atypiske værdier, når du sammenligner med de andre tal. (ekstreme værdier). Outliers er værdier, der er meget højere eller meget lavere end resten af observationer.
Gennemsnit er følsomt for outliers. Vi kan tale om skæve fordelinger. Et meget højt tal trækker gennemsnittet opad, så det kommer til at se højere ud end de fleste af de faktiske værdier. Det samme sker med et meget lavt tal. Det trækker gennemsnittet nedad, så det kommer til at se lavere ud end de fleste af de faktiske værdier.
Medianen påvirkes derimod langt mindre af særligt høje eller lave tal, fordi den kun tager udgangspunkt i den placering, der ligger i centrum af rækken af data, sorteret efter deres værdi.
| Datsættets form | Bedste mål for centrum | Hvad er bedst? |
|---|---|---|
| Symmetrisk (balanceret på begge sider) | Gennemsnit | Det inddrager alle observationerne ligeligt. |
| Skæv (har outliers eller en lang hale) | Median | Ekstreme værdier trækker ikke medianen væk fra centrum. |
Eksempler fra virkeligheden
Vi vælger mellem gennemsnit og median hver dag, afhængigt af hvilken historie vores data fortæller. Her er fire måder, vi bruger disse mål på i virkeligheden.
Huspriser i et kvarter
I et kvarter er der fem huse, som hver er 200.000 $ værd, og ét stort luksushus, som er 2.000.000 $ værd. Luksushuset er en outlier.
Den gennemsnitlige huspris er 500.000 $, hvilket er højere end prisen på de fleste af husene.
Medianprisen er 200.000 $.
Medianen giver derfor et bedre billede af, hvad et typisk hus i kvarteret koster.
Lommepenge om ugen
Fem elever i 6. klasse får følgende lommepenge om ugen: 5 $, 5 $, 7 $, 8 $ og 50 $.
De 50 $ er en outlier.
De gennemsnitlige lommepenge er 15 $, men fire ud af fem børn får betydeligt mindre end dette beløb.
Medianen er 7 $, og den repræsenterer derfor gruppen meget bedre.
Testresultater
En elev får følgende resultater i fire matematikprøver: 88, 90, 92 og 90.
Dataene er symmetriske, og der er ingen outliers.
Det gennemsnitlige resultat er 90, og medianen er også 90.
Her fungerer gennemsnittet rigtig godt, fordi resultaterne ligger tæt på hinanden.
Antal skridt om dagen
En person går 8.000, 9.000, 8.500, 9.500 og 10.000 skridt på fem dage.
Dataene er symmetriske, og der er ingen skæve værdier..
Det gennemsnitlige antal skridt er 9.000, og medianen er også 9.000.
Fordi værdierne er jævnt fordelt, giver gennemsnittet et godt billede af en typisk dag.
Privat seniorforsker, cand. scient. pol. Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Folketingskandidat for Alternativet 2025-26
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskud 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist
