Chatgpt om tro og politik på Christiansborg.

a. Og der er faktisk et ret interessant kildemateriale, hvis du arbejder på en kronik om Ida Auken, præsten på Christiansborg og den større diskussion om forholdet mellem kristendom, folkekirke og folkestyre.

Jeg ville bygge researchen op sådan her:

1. Ida Aukens oprindelige forslag

Ida Auken foreslog i efteråret 2025, at Folketinget skulle have en præst tilknyttet. Hendes egen begrundelse er meget anvendelig som primærkilde.

Hun skrev bl.a.:

»En præst kan noget andet end en psykolog.«

Og om formålet med en præst på Christiansborg:

»Vi har brug for at tale om de store spørgsmål: Hvorfor er vi her? Hvordan holder vi håbet oppe i en tid med kriser? Hvad skylder vi hinanden?«

Hun sammenlignede desuden Folketinget med hospitaler og Forsvaret, hvor der allerede findes præster, og skrev:

»Jeg tror, det samme gælder for demokratiets centrum på Christiansborg.«

Hun foreslog oprindeligt blot at begynde med én dag om ugen. LLinkedIn

Det interessante er, at hun altså ikke primært begrundede forslaget med religiøs forkyndelse, men med sjælesorg, eksistentielle spørgsmål, håb og politikernes menneskelige belastning.

Ida Aukens oprindelige opslag og kommentarspor

2. En vigtig detalje: Idéen var ældre end Auken

Her bliver historien mere interessant.

En aktindsigt foretaget af TjekDet viser, at ønsket om en præst på Christiansborg ikke nødvendigvis begyndte med Auken i 2025.

I et brev fra Søren Gade til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen fra 10. juli 2023 skriver Gade:

»Jeg er meget glad for din positive tilgang til vores ønske om at have en præst tilknyttet Folketinget og dets medlemmer.«

TjekDet har desuden fundet frem til, at biskoppen allerede i 2023 havde fået præsenteret ønsket fra Folketinget og tilbød at stille en præst til rådighed.

Det betyder, at formuleringen om, at Auken »foreslog« en præst, skal forstås med en vis præcision: Hun bragte spørgsmålet frem i Præsidiet i 2025, men ønsket om en præsteordning eksisterede i Folketinget allerede i 2023. TTjekdet

Det er efter min vurdering en af de vigtigste oplysninger, hvis du skal skrive seriøst om sagen.

TjekDets aktindsigt om forløbet

3. Biskoppens tilbud

Efter Aukens forslag skrev Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen til Søren Gade.

Han skrev:

»Jeg vil blot erindre dig om, at jeg meget gerne tilbyder denne præstelige betjening.«

Og om økonomien:

»Da arbejdet vil indgå i den almindelige pastorale tjeneste, vil der ikke være økonomisk ulejlighed for Folketinget.«

Det er vigtigt, fordi en del af den efterfølgende kritik handlede om, hvorvidt skatteyderne skulle betale for en særlig præst til politikerne. Det skulle de ifølge den model, der endte med at blive valgt, ikke. TTjekdet+1

RADIO IIII om biskoppens brev

4. Folketingets beslutning i juni 2026

Den 30. juni 2026 meddelte Folketinget officielt, at Præsidiet havde besluttet at takke ja til tilbuddet.

Folketingets egen formulering er, at Præsidiet:

»har besluttet at takke ja til et tilbud fra biskoppen over Københavns stift om at stille en præst til rådighed for Folketinget som en del af den pastorale tjeneste.«

Folketingets formand Søren Gade sagde:

»Et enigt Præsidium har på et møde besluttet at takke ja til tilbuddet.«

Ordningen skulle efter planen begynde i det nye folketingsår. FFolketinget

Folketingets officielle meddelelse om præsten

5. Aukens meget omtalte jubelvideo

Det var især Aukens reaktion på beslutningen, der fik sagen til at eksplodere politisk.

Hun lagde en video op, hvor hun fejrede beslutningen, og skrev:

»Mange af os kan have brug for sjælesorg. Og samtaler om mening, tro og håb.«

Hun nævnte også konkrete kriser, hvor hun mente, at en præst kunne spille en rolle, blandt andet terrorangrebet på Krudttønden og Søren Papes død. DDK Nyt

Det er denne video, der efterfølgende blev omdrejningspunkt for noget af den hårdeste kritik.

6. Tine Aurvig-Huggenberger: meget stærk reaktion

Den tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger meldte sig ud af Socialdemokratiet efter 36 års medlemskab.

Hun sagde til DR:

»Det, der ligesom slog hovedet på sømmet, var, da jeg så Ida Aukens video, hvor hun laver sejrsdans i ministerbilen.«

Hun kritiserede også signalet i at knytte en folkekirkepræst til selve Folketinget:

»Selv Ida Auken kan jo ikke underkende signalværdien i, at man tilknytter en folkekirkepræst til den politiske institution Folketinget.«

Og hun satte sagen ind i en større kritik af Socialdemokratiets udvikling:

»Kombinationen af den der salvelsesfulde tilgang til kristendommen og fullblown royalisme blev simpelthen for meget for mig.«

DDK Nyt+1

Ritzau om Tine Aurvig-Huggenbergers udmeldelse

7. Bjarke Larsen: »et alvorligt, symboltungt skred«

Også journalisten og forlæggeren Bjarke Larsen meldte sig ud af Socialdemokratiet.

Han skrev, at præsten på Christiansborg på Aukens initiativ var:

»et alvorligt, symboltungt skred i den forkerte retning.«

Og han mente, at det:

»er med til at nedbryde det skel, der skal være mellem demokrati og religion.«

Det er et stærkt citat, hvis din kronik skal undersøge symbolværdien, snarere end blot praktikken omkring en præst. DDK Nyt

8. Uffe Elbæk og Anders Stjernholm

Auken forudså faktisk selv modstanden. I sit opslag skrev hun:

»Ved godt Uffe Elbæk og Anders Stjernholm bliver gale nu, men det tager jeg med.«

Uffe Elbæk svarede, at han ikke blev »gal«, men var:

»politisk og dermed demokratisk uenig.«

Hans principielle indvending var:

»Sammenblandingen af religion og politik har fanden skabt.«

Anders Stjernholm argumenterede for, at de eksistentielle spørgsmål, Auken ønsker præsten til at beskæftige sig med, ikke hører hjemme i den politiske ledelse af samfundet. LLinkedIn+1

Aukens opslag og hele kommentartråden

9. Den interne politiske modstand er også interessant

Sagen udviklede sig senere på en måde, der gør den mere kompliceret end historien om »Auken mod de sekulære«.

SF’s medlem af Præsidiet, Karsten Hønge, sagde efterfølgende:

»Jeg synes ikke, at kirken på nogen måde skal have nogen særstilling herinde.«

Han forklarede samtidig, at han kun støttede en model, hvor politikere kunne kontakte præster telefonisk – ikke nødvendigvis en fysisk præst på Christiansborg. NNi.dk+1

Også Liberal Alliances Lars-Christian Brask trak sin støtte tilbage og sagde, at han enten var blevet »kuppet«, eller at han selv havde »sovet i timen«. NNi.dk

Det er et væsentligt efterspil, fordi den oprindelige melding om et »enigt Præsidium« dermed blev problematiseret.

10. Den måske mest interessante konflikt: kristendom og demokratiets historie

Her finder du efter min mening stoffet til en mere principiel kronik.

Auken har argumenteret for, at folkekirken har haft en særlig betydning for det danske demokrati. I forbindelse med kritikken henviste hun blandt andet til, at kvinder fik stemmeret ved menighedsrådsvalg i 1903 og beskrev dette som:

»det første store demokratiske gennembrud« efter Grundloven.

Det blev imidlertid udfordret af historikeren David Delfs Erbo Andersen fra Aarhus Universitet, som påpegede, at parlamentarismens gennembrud i 1901 kom tidligere, og at kvindernes fulde valgret i 1915 historisk har langt større vægt. Han fremhævede arbejder- og bondebevægelsen som centrale kræfter i demokratiets udvikling. Rredaktion.dk

Her ville jeg være meget forsigtig i en kronik: Det er bedre at skrive »Auken fremhæver…« og derefter lade historikeren udfordre hendes fortolkning end selv at skrive, at Auken »tager fejl«.

11. Auken har selv efterfølgende forklaret sig

I august 2026 skrev Auken en længere tekst om forholdet mellem Socialdemokratiet og kristendommen, hvor hun direkte adresserede sommerens debat.

Hun skrev blandt andet, at hun måske:

»i en tid, der i den grad savner ånd, trøst og håb, blev … for glad«

over udsigten til, at politikere kunne tale med en præst, »der kender det politiske liv«. NNetavisen Pio

Ida Aukens senere svar om Socialdemokratiet og kristendommen

---

Hvis du skal bruge det til en kronik

Jeg synes, der er tre forskellige historier her, som det vil være en fejl at blande sammen:

1. Den praktiske historie: Hvorfor skal Folketinget have en præst, hvad skal præsten lave, og hvem betaler?

2. Den principielle historie: Er det rimeligt, at folkekirken får en særlig plads inde i den politiske institution?

3. Den idéhistoriske historie: Hvilken rolle har kristendommen faktisk spillet i udviklingen af det danske demokrati – og hvad betyder det for nutidens Socialdemokrati?

Den tredje er efter min opfattelse den mest interessante, hvis målet er en kronik i Kristeligt Dagblad, fordi præsten på Christiansborg så bliver anledning til en større diskussion om kristendom, socialdemokrati, sekularisering og den danske demokratiske selvforståelse.

Jeg kan også gå et skridt videre og lave en ren kildeliste på 15–20 solide kilder – bøger, forskere, historiske kilder, interviews og aktuelle artikler – om netop kristendommens rolle i det danske demokrati og Socialdemokratiets forhold til kristendommen, så du har et ordentligt researchgrundlag uden at jeg forsøger at skrive selve kronikken for dig.

Forstået. Jeg holder mig fremover til relevante citater og kilder, uden råd om selve kronikken.

Her er de mest relevante citater, jeg har fundet:

Ida Auken – begrundelsen for præsten

»En præst kan noget andet end en psykolog.« LLinkedIn

»Her kan en præst tilbyde samtaler om tilgivelse, godt og ondt – og minde om, at også folkevalgte blot er mennesker, der kan begå fejl.« LLinkedIn

»Vi har brug for at tale om de store spørgsmål: Hvorfor er vi her? Hvordan holder vi håbet oppe i en tid med kriser? Hvad skylder vi hinanden?« LLinkedIn

»Jeg tror, det samme gælder for demokratiets centrum på Christiansborg.« LLinkedIn

Uffe Elbæk – modstanden

»Jeg er derimod politisk og dermed demokratisk uenig.« LLinkedIn

»Sammenblandingen af religion og politik har fanden skabt.« LLinkedIn

Anders Stjernholm – modstanden

»Spørgsmål som ’hvorfor er vi her?’ er nonsens. Pseudo-spørgsmål, som ikke lader sig besvare. Og som ikke har noget at gøre med politisk ledelse af et samfund.« LLinkedIn

»Det er en måde for religion at skabe et behov, vi ikke har, så den kan sælge os et produkt, vi ikke behøver.« LLinkedIn

Biskop Peter Skov-Jakobsen

I sit brev til Søren Gade skrev han:

»Jeg vil blot erindre dig om, at jeg meget gerne tilbyder denne præstelige betjening.«

Og:

»…yde denne tjeneste direkte over for folkestyre og Folketing.« RRadio4

Tine Aurvig-Huggenberger

Om Aukens video:

»Det, der ligesom slog hovedet på sømmet, var, da jeg så Ida Aukens video, hvor hun laver sejrsdans i ministerbilen.« DDK Social

Hun sagde også:

»Selv Ida Auken kan jo ikke underkende signalværdien i, at man tilknytter en folkekirkepræst til den politiske institution Folketinget.« DDK Social

Ida Auken – efter kritikken

I sin senere tekst om Socialdemokratiet og kristendommen skrev hun:

»Det kan være, at jeg – i en tid, der i den grad savner ånd, trøst og håb – blev for glad…« NNetavisen Pio

Hun tilføjede om videoen:

»Den havde helt sikkert haft bedst af at blive på de sociale medier, hvor den slags som regel forsvinder efter de få sekunder, de varer.« NNetavisen Pio

Pia Gjellerup

Den tidligere minister og socialdemokrat Pia Gjellerup kritiserede Auken direkte og skrev:

»Kirkeministeren, Ida Auken har et stort ansvar for, at debatten om en fast præst i Folketinget er kommet helt ud af proportioner.« LLinkedIn

Jeg kan godt finde flere konkrete citater fra de socialdemokratiske kritikere og fra præster/biskopper, hvis det er den del, du leder efter.