Nolde var antisemitisk nazist, og jeg elsker hans maleri

Der er så mange akvareller og malerier af den  dansk-tyske  ekspressionistiske maler  Emil Nolde, som jeg holder uendelig meget af.

 

 

Flere forfattere har i deres skribentvirksomhed larmende og højlydt gjort opmærksom på Noldes  nazistiske indstilling  Et meget ihærdigt eksempel er Hans Davidsen Nielsen.:

https://www.bookbeat.com/dk/book/nolde-621874?gad_source=5&gad_campaignid=21986412626

Davidsen-Nielsen angriber de mange forsøg på at forsvare Nolde

Nolde  er vokset op i grænse- og marsklandet ved Nolde, der ligger lige syd for grænsen, nær ved Seebüll, hvor  Noldemuseet ligger i dag. Efter 1920 tog han dansk statsborgerskab og hørte til det tysksindede mindretal.  Der er for mig ingen som helst tvivl om, at Nolde – ligesom Hitler – er vokset op med antisemitisme som en del af barndommens indlærte værdigrundlag. Der er heller ingen tvivl for mig om, at der både nord og syd for 1920-grænsen har været tale om et fælles, antijødisk værdigrundlag, uanset antalle af jøder på egnen efter alt at dømme var stærkt begrænset.

På den tyske kunstscene, ikke mindst i Berlin, opstod der konflikt mellem Nolde og den organiserede jødiske kreds af kunstnere. Så vidt jeg forstår, har det især handlet om kunstretning og dominans, uden at det har haft ret meget med billedernes politiske udtryk og indhold at gøre. Nolde var ekspressionist, det var den konkrete jødiske kunstnersammenslutning ikke.

Jeg ved ikke, hvordan man præcist skal bedømme Noldes nazisme i 2025. Men jeg har en indstilling. Nolde maler aldrig nazistiske propagandamalerier. Man kan se dem som det, de er, ekspressionistiske akvareller med et menneskeligt eller naturinspireret æstetisk indhold.

Efter 2. verdenskrig, “Niemals wieder”, dannelsen af FN  var den humanisrtiske bevægelse med afsæt i  afstand til KZ-lejre, holocaust og antisemitisme helt fundamental for vestlig-demokratisk selvforståelse.
Gud ske lov for det.

Men tidligere,  i den tyske samtid  fra 1920 voksede nazismen frem og blev mainstream.
Det var omtrent samtidig med K.K. Steinckes tanker om “racehygiejne” i Danmark.

Hvis man som tysksindet var imod nazismen, blev man med tiden  man ekstremist. Nazismen blev midtnormal, og det var antisemitismen også.  Noldes nazisme havde således for mig at se to forklaringer: En kulturelt indlært identitet som tysk marskbonde, hvortil hørte en dyb mistro til jøder. Han kendte næppe lokale jøder, men forstod sig selv som værende i modsætningsforhold til dem. For det andet en anden kunstopfattelse, hvortil hører spørgsmålet om, hvad god kunst og god smag i den sammenhæng er. Ligesom det forekommer mig  påfaldende, at der dengang skulle kunne være tale om nogen særlig form for kristen, ateistisk, muslimsk eller jødisk kunst, set for sig, kan man måske fastslå, at Nolde ikke nødvendigvis har opfattet sin egen kunst som den eneste rigtige. Derimod er ideen om, at kunst skal have en erklæret politisk retning, nok fremmed for ham. Der må være forskel på kunst og propaganda.

 

Berlin-musset Die Brücke beskæftoger sig med billedkunstneres flugt ind i kunsten. Mes Noldes malerier blev bortdømt som unazistiske og udartede, var der andre malere, der fandt et mere indisrekte udtryk. Disse andre malere var ikke erklærede nazister som Nolde, men fandt mere neutrale udtryk for ikke at blive udsat for forfølgelse. Nolde selv – som nazist – blev som person ikke udsat for forfølgelse, men hans kunst gjorde. Enhver hypotese om, at Nolde nok ville have malet anderledes, hvis ikke han havde været nazist, er mig inderligt ligegyldig. Jeg elsker hans kunst.

 

Hvad kan jeg så bruge det til?

Når jeg synger mine børnebørn i søvn, er Harald Bergstedts “Jeg ved en lærkerede” og “Solen er så rød, mor” med på repertoiret. Jeg elsker Wivels: “Der truer os i tiden”. Og jeg er ret ligeglad med, at de enten fuldtids eller deltids engang i fortiden var nazister. For der er ikke nogen antydning af nazisme i deres digte. Sådan har jeg det bestemt også med Emil Nolde.

Konklusion

Der behøver ikke være nogen sammenhæng mellem det kunstneriske udtryk og kunstnerens politiske orientering. 

 

 

 

Litteratur:

https://www.smb.museum/ausstellungen/detail/emil-nolde-eine-deutsche-legende-der-kuenstler-im-nationalsozialismus/

https://www.festabc.dk/1/der-truer-os-i-tiden

 

Mackeprang om Tønder gennem tiderne:

https://slaegtsbibliotek.dk/2024/941392.pdf

https://slaegtsbibliotek.dk/2024/941392.pdf

 

https://www.bookbeat.com/dk/book/nolde-621874?gad_source=5&gad_campaignid=21986412626