Denne artikel har jeg oversat . Forfatteren er Eva Völpel, Rosa Luxemburg – stiftelsen .

https://www.rosalux.de/news/id/54871/sozialstaat-die-kettensaege-ist-angeworfen

 

VELFÆRDSSTATEN SAVES NED

 

af Eva Völpel

Eva Völpel er referent for økonomi- og socialpolitik ved Rosa-Luxemburg-Stiftelsen og medvært på podcasten Armutszeugnis.

 

Mens Iran-krigen medfører nye prisstigninger og globale økonomiske kriser, driver forbundskansler Merz og Unionen deres kerneprojekt frem: velfærdsstatens afskaffelse. Det øger ikke kun fattigdom og social splittelse, men fremmer også et højredrejning i samfundet og truer demokratiet.

Her kommer et overblik over de store angreb, der kan vente i de kommende måneder:

Tyskland foråret 2026

USA’s og Israels krig mod Iran har presset priserne på olie og gas samt andre globalt nødvendige petrokemiske råstoffer og gødning tydeligt i vejret. Det er uklart, hvor længe konfrontationen – inklusive blokaden af Hormuz-strædet – vil vare, og hvor stærkt en generel prisspiral vil ramme økonomien. Sandsynligheden for, at det sker, er høj.

I Tyskland steg benzinpriserne allerede i april med en tredjedel sammenlignet med året før, og fyringsolie var over 50 procent dyrere.
Fødevarepriserne er endnu ikke steget, men prischokket og et globalt reduceret udbud af gødning vil  føre til stigninger – både her og især i lande i det globale syd og i asiatiske landbrugsøkonomier. Suktkriser truer.

Den tyske regering har hidtil næsten ikke iværksat aflastende tiltag. Brændstofrabatten har kun begrænset effekt. Den er miljømæssigt problematisk og gavner også velhavende husstande.  Den spredes bredt. Et forslag om en skattefri  kompensationspræmie på 1.000 euro, som regeringen ønskede at motivere arbejdsgivere til at udbetale, faldt bort i Forbundsrådet den 8. maj 2026.

En beskatning af ekstraordinære profitter hos olieselskaberne eller en kortsigtet konjunkturpakke er ikke i sigte. Ellers kunne en udbygning af vedvarende energi have flere fordele: klimavenlig og billigere energi på sigt samt større energiuafhængighed af autoritære stater. På kort sigt ville det også styrke den indenlandske økonomi – noget der er nødvendigt med stigende arbejdsløshed og en svag konjunktur siden 2023.

Neoliberale løsninger fra 1990’erne

I stedet presser den sort-røde koalition på for omfattende nedskæringer i velfærdsstaten. Kriseforståelsen – især hos CDU/CSU – bygger på neoliberale ideer fra 1990’erne og 2000’erne: længere arbejdstid, svækket ansættelsesbeskyttelse, indskrænkning af sygesikringsrettigheder, mindre bureaukrati, lavere sociale ydelser og krav om, at folk selv skal “spænde livremmen ind”.

“Velfærdsstaten, som vi kender den i dag, er ikke længere finansielt bæredygtig i forhold til det, vi producerer,” sagde forbundskansler Friedrich Merz (CDU). Kun sådan kan Tysklands konkurrenceevne sikres.

Disse økonomiske problemer løses dog ikke ved at nedvurdere arbejde, øge udnyttelse eller skære i velfærdsstaten. Tværtimod risikerer disse politikker at forværre krisen.

De egentlige årsager er en række makroøkonomiske chok:

COVID-19-pandemien,
forsyningskædeproblemer,
energikrise og
inflation som følge af Ruslands krig mod Ukraine,
Trumps toldpolitik og nu også
Iran-krigen.
Dertil kommer presset på Tysklands eksportmodel fra Kinas økonomiske styrke. Disse problemer løses ikke ved at skære i velfærden.

“Flood the zone with shit”

Regeringens gentagne forslag om at skære i social sikkerhed følges op af  en strategi med konstant overbelastning af den offentlige debat. Samtidig skabes der allerede konkrete ændringer i systemet, bl.a. stramninger i socialhjælpn  (Bürgergeld) og ændringer i støtte til ukrainske flygtninge.

Ekspertkommissioner forbereder nedskæringer

Regeringen har nedsat en række ekspertgrupper, som arbejder med reformer af socialforsikring  og direkte sociale ydelser. Disse peger i retning af omfattende besparelser.

Eksempelvis forberedes reformer i sundhedssystemet, hvor milliarder skal spares, og hvor både patienter og ansatte forventes at blive belastet. Også plejeområdet, børne- og ungdomshjælp, handicapområdet og pensionssystemet er under pres.

Pensionssystemet under forandring

 

Regeringen ønsker at styrke kapitalbaserede pensionsformer på bekostning af direkte udbetalinger

Det kan føre til lavere pensionsniveauer og øget afhængighed af finansmarkederne.

Samtidig foreslås højere pensionsalder eller længere arbejdstid, mens flere ældre risikerer fattigdom.
Sammenligninger med Østrig viser, at et mere solidarisk system kan give højere pensioner.

Sundhedssystemet

Store besparelser planlægges i sundhedsvæsenet, hvilket vil ramme patienter, ansatte og kvaliteten af behandlingen. Der lægges loft over udgifterne, og patienter kan komme til at betale mere selv.

Pleje og alderdom

Plejeudgifterne stiger kraftigt, og mange ældre kan ikke længere betale for plejehjem. Kommuner må i stigende grad dække udgifterne. Regeringen overvejer dog også her besparelser, som kan øge egenbetalingerne yderligere.

Børn, unge og handicapområdet

Der planlægges omfattende nedskæringer i støtte til børn, unge, mennesker med handicap og flygtninge. Individuelle rettigheder kan blive erstattet af mere standardiserede og begrænsede ydelser.

Modstand

Regeringens planer møder voksende modstand fra fagforeninger, sociale organisationer og dele af befolkningen. Der organiseres demonstrationer og protester i flere byer.

Demokratiske konsekvenser

Kritikken peger på, at nedskæringerne ikke kun handler om økonomi, men også kan svække tilliden til demokratiet og styrke højrefløjen.

---